Viralt
TikTok-hekse kaster forbandelser over Trump
Donald Trump har gjort mange grupper vrede, men denne havde han nok ikke set komme.
En voksende bevægelse af hekse på TikTok – ja, du læste rigtigt – bruger ritualer, besværgelser og en solid dosis vibes i deres kamp mod den tidligere præsident.
Aktivistgruppen Druids For Change står bag kampagnen Hex The Fascists, hvor de mobiliserer hekse, wiccanere og spirituelt interesserede til at udføre beskyttelsesritualer og protester mod Trumps politik.
Ifølge dem er hekseri ikke bare magi – det er også politik.
Fra TikTok-trend til politisk modstand
WitchTok (ja, det er en ting) har længe været en digital platform for alt fra tarotkort og månecyklusser til feministisk aktivisme.
Nu bruges den til at organisere fysiske protester, hvor deltagerne opfordres til at medbringe “rage, power, energy, herbs, crystals and vibes”.
Helt konkret betyder det besværgelser, ritualer og energiarbejde, som ifølge gruppen skal beskytte udsatte minoriteter mod Trumps politik.
Senest samledes gruppen i Salt Lake City til en empowerment og beskyttelsesceremoni, og videoen herfra har allerede rundet 80.000 visninger.
Kan en forbandelse vælte en præsident?
Skeptikere vil nok ryste på hovedet over idéen om, at heksekunst kan have en reel politisk effekt.
Og indrømmet, der er nok ikke videnskabelige beviser for, at en håndfuld krystaller og en besværgelse kan få Trump til at forsvinde i et røgslør af negativ energi.
Men bevægelsen handler også om mere end det spirituelle.
Druids For Change har tidligere kæmpet for abortrettigheder og transpersoners rettigheder, og deres hekseritualer er en del af en større politisk aktivisme.