Qaming
The Sims fylder 25 år og genopliver Sims 1 og 2 i ren nostalgi
Vi bliver aldrig blev trætte af at fjerne pool-stiger, og se vores simmere svømme rundt.
The Sims har lært os alt, hvad vi ved om voksenlivet:
Hvis du fjerner stigen fra poolen, dør folk.
Hvis du ikke tisser, besvimer du. Og hvis du sætter en mikrobølgeovn i et lille rum uden dør, ja… så brænder huset ned.
Nu kan du opleve det hele igen!
For at fejre 25 år med digital tortur af virtuelle mennesker genudgiver EA klassikerne The Sims og The Sims 2 i The Sims 25th Birthday Bundle.
Den ultimative nostalgi-bombe
Fra den 31. januar 2025 kan du få fingrene i The Sims: Legacy Collection og The Sims 2: Legacy Collection, så du igen kan bygge huse uden badeværelser og se dine simmere besvime af ren elendighed.
Spillet bliver tilgængeligt på Windows 10 og 11 via EA app, Epic Games Store og Steam.
Hvis du vil have hele pakken, kan du købe The Sims 25th Birthday Bundle for den nette sum af $39,99 (ca. 275 kr.), hvilket er en latterlig lav pris for et liv fyldt med digitalt kaos.
EA: “Vi gør det for fansene” – yeah right
Vice President for The Sims, Kate Gorman Revelli, udtaler:
“Det er noget helt særligt for vores team at bringe det originale Sims-spil tilbage, hvor alt kaos først udfoldede sig, og hvor livssimulerings-genren først begyndte.”
Oversat til dansk: Vi ved, at folk stadig elsker de gamle spil mere end de nye, så vi tænkte, hvorfor ikke få folk til at betale for det igen?
Men fair nok, vi tager den.
Bonus: MySims vender tilbage, fordi hvorfor ikke?
Hvis du stadig ikke har fået nok, så annoncerer EA også MySims: Cozy Bundle, som lander på PC den 18. marts 2025.
Hvis du var en af dem, der nød at bygge små nuttede byer i Wii-æraen, så kan du nu gøre det igen – denne gang på PC.
Og hvis du er en af de sjældne Switch-ejere, der stadig ikke har lagt den på hylden til fordel for en Steam Deck, så er MySims faktisk allerede tilgængelig der.
Sådan får du fingrene i nostalgipakken
Er du EA Play Pro-medlem? Så får du ubegrænset adgang til begge Legacy Collections fra den 31. januar.
Ellers må du købe pakken som alle os andre dødelige.
For mere info kan du stalke The Sims’ Discord, X (Twitter), Instagram eller TikTok. Eller bare hoppe ind på thesims.com/news for at holde dig opdateret.
Så hvad venter du på? Find din gamle cheat-kode til Motherlode, tænd for simlish-musikken og forbered dig på 25 år mere med totalt meningsløst digitalt drama.