Musik

Tessa gør klar til sin største koncert: Intager Royal Arena

Tessa har aldrig været en artist, der gør tingene halvt.

Tessa gør klar til sin største koncert: Intager Royal Arena
Foto: Daniel Birkebæk / Oskar Folmann
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 28. februar 2025

Hvis nogen stadig er i tvivl om, hvem der sidder på tronen i dansk rap, så gør Tessa det nu meget klart:

Det er hende. Dronningen. Boss bitch nummer ét. Og nu smider hun sin største bombe til dato – en koncert i Royal Arena den 25. oktober 2025.

Fra sjakalinas til stadionstatus

Tessa har aldrig været en artist, der gør tingene halvt.

Fra hun brød igennem med rå bars, rap-attitude og et budskab om at eje sin plads, har hun samlet en hær af sjakalinas og boss bitch-supporters.

Og nu skal de samles under ét tag – i Danmarks største indendørs arena.

“Min største koncert nogensinde bliver endelig en realitet! Jeg skal spille i fucking Royal Arena, og det er ikke kun historisk for mig, men for alle mine Sjakalinas, boss bitches og boss bitch supporters!” skriver Tessa.

Hun lover, at det ikke bare bliver en koncert. Det bliver en statement. Et manifest for dem, der tør tage deres plads og ikke undskylder for deres styrke.

Sabrina Carpenters fans kalder Livies for hyklere

Læs også: Sabrina Carpenters fans kalder Livies for hyklere

En koncert med en mission

Tessa har aldrig været bange for at bruge sin stemme – hverken i eller uden for musikken.

Hun har sat fokus på alt fra køn, klasse og kultur til selvtillid, seksualitet og styrke.

Hun har taget snakken om ligestilling og kvindelig empowerment fra akademikernes debatpaneler og smidt den direkte ind i gadehjørnerne, natklubberne og Spotify-playlisterne.

Nu gør hun det samme på scenen.

Hvis du vil være en del af Teslas takeover af Royal Arena, så skal du sidde klar onsdag den 5. marts klokken 10.00, når billetsalget starter.

De mest hardcore fans kan dog sikre sig adgang tidligere via presale den 3. marts på Tessaokay.dk.

Det eneste tidspunkt Pat Bentar var voldelig: Kæmpede mod musikbranchens ‘boys club’

Læs også: Det eneste tidspunkt Pat Bentar var voldelig: Kæmpede mod musikbranchens ‘boys club’

Lizzo slår fast: “Jeg har ændret mig men ikke for jer”

Læs også: Lizzo slår fast: “Jeg har ændret mig men ikke for jer”