Da fødslen var overstået, var hjælpen det også.
For Natasja Asdal blev det øjeblik, hvor barnet kom ud, samtidig starten på et langt forløb med smerter, uvished og følelsen af at blive efterladt af det sundhedssystem, hun havde regnet med ville gribe hende.
Hendes historie er tidligere beskrevet i Woman.dk i artiklen “Natasja følte sig tabt efter skrækfødsel: ‘Mit urinrør, mine kønslæber og min klitoris flækkede’”, hvor hun står frem med navn og fortæller om de omfattende fødselsskader, hun pådrog sig i 2017.
En fødsel, der gik for stærkt
Natasja blev sat i gang på grund af svangerskabsforgiftning. Hun mærkede hurtigt, at fødslen udviklede sig voldsomt hurtigt, og hun forsøgte gentagne gange at gøre personalet opmærksom på, at noget var galt.
Men hendes advarsler blev ikke taget alvorligt.
Da der endelig blev grebet ind, var det for sent til smertelindring. Fødslen eskalerede voldsomt, og på ni minutter var barnet født. Skaderne var omfattende: urinrør, kønslæber og klitoris flækkede, og syningen tog halvanden time.
Kort efter besvimede hun på toilettet. Hun havde mistet store mængder blod, uden at det var blevet opdaget. Først efter fem dages indlæggelse fik hun en blodtransfusion.
Alligevel blev hun udskrevet med beskeden om, at alt så fint ud.
Læs også:
“Så må det jo være sådan”
Det var det ikke.
Efter udskrivelsen fortsatte smerterne. Hun oplevede stød i underlivet, kraftige smerter ved toiletbesøg og en konstant frygt for kroppen. Hun kontaktede både hospital og egen læge flere gange, men fik gentagne gange at vide, at alt så normalt ud.
Til sidst holdt hun op med at bede om hjælp.
Hun begyndte at tænke, at det måske bare var sådan, det var at have født. En tanke, der går igen hos mange kvinder med fødselsskader: at smerter, inkontinens og nedsat livskvalitet er en forventelig del af moderskabet – og derfor ikke noget, man nødvendigvis får hjælp til.
I dag lever Natasja med delte mavemuskler, kroniske smerter, inkontinens og PTSD, som alt sammen stammer fra fødslen. Hun tisser i bukserne næsten dagligt, flere år efter. Den offentlige hjælp begrænser sig til en henvisning til fysioterapi. Specialiseret behandling må hun selv finde og betale.
Når det personlige bliver politisk
Natasjas oplevelse er ikke en enlig historie. Den passer ind i et mønster, som Woman.dk tidligere har belyst i deres serie om kvinder, der oplever at blive glemt efter fødslen.
Netop derfor er fødselsskader de senere år rykket ind i Folketinget.
I december blev et borgerforslag om landsdækkende efterfødselsklinikker debatteret. Forslaget lægger op til, at kvinder med fødselsskader kan få specialiseret hjælp – også længe efter fødslen.
Men debatten endte ikke i en beslutning. I stedet skal sagen arbejdes videre med, uden garanti for, at der etableres nye, konkrete tilbud.
For kvinder som Natasja er det bekymrende. Hun har født igen – senest i 2023 – uden at opleve nogen systematisk opfølgning på sine tidligere skader.
Ét sted i landet – resten må vente
I København findes allerede et specialiseret efterfødselstilbud til kvinder med blandt andet bristninger, nedsunket underliv og smerter efter kejsersnit. Kommunen har udvidet ordningen, så flere kvinder kan få hjælp – også selvom der er gået mere end et år siden fødslen.
Men uden for hovedstaden findes der ikke tilsvarende tilbud.
Derfor frygter initiativtageren bag borgerforslaget, at Folketingets arbejde ender i mindre justeringer frem for en reel ny struktur. Små forbedringer, der ikke ændrer på det grundlæggende problem: at mange kvinder står alene med alvorlige fødselsskader.
Når barnet er ude – og kroppen stadig er i stykker
Natasjas historie handler ikke kun om en voldsom fødsel. Den handler om tomrummet bagefter. Om et sundhedsvæsen, der er gearet til at få barnet sikkert ud – men langt dårligere rustet til at samle kvindens krop op igen.
For hende sluttede fødslen ikke på fødestuen. Den fortsætter hver dag. I kroppen. I hverdagen. Og i erfaringen af, at hjælpen ofte stopper, præcis dér hvor behovet begynder.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: