Sexovergreb i middelalderen: Kvinder sagde fra

Et nyt studie smadrer forestillingen om, at kvinder i middelalderen bare fandt sig i alt – især når det gjaldt uønsket sex. Spoiler alert: Det gjorde de ikke.

Gammel bedstefar fik læsterlige klosterklø

Historiker Abel Lorenzo-Rodríguez har gravet dybt i spanske retsarkiver fra middelalderen – og hvad han fandt, er ret vildt.

Kvinder anmeldte sexovergreb, og de fik faktisk medhold. Selv når gerningsmanden var en del af familien – som fx i sagen fra 900-tallet, hvor en kvinde anmeldte sin egen bedstefar. Jep, bedstefar!

Han indrømmede at have haft “ulovligt samkvem” og måtte betale aflad i form af ejendele til klosteret. Ikke ligefrem et Netflix true-crime afsnit, men alligevel en form for oldschool retsopgør.

Jimena sagde nej og skrev det ned

Et andet eksempel handler om kvinden Jimena, som gik til myndighederne, fordi en mand “ville ligge med mig mod min vilje”.

Vi ved desværre ikke, hvordan sagen endte – men bare det, at hun turde anmelde det, og at det blev dokumenteret, siger noget om, at kvinder dengang havde mere juridisk agens end vi går og tror.

Middelalderens version af #MeToo?

Okay, måske ikke helt. Der var masser af problemer – voldtægtsbegrebet var ikke defineret som i dag, og vi ved ikke hvor mange overgreb, der bare gled under radaren.

Men ifølge forskeren viser dokumenterne tydeligt, at kvinder blev taget alvorligt af datidens retsinstanser. Og det er værd at huske næste gang nogen siger, at “det bare var sådan, det var dengang”.

Så hvad kan vi lære?

At middelalderens kvinder ikke nødvendigvis var passive ofre. At systemet – i hvert fald nogle steder – faktisk lyttede. Og at selv bedstefar ikke var fredet, hvis han opførte sig som en klam type.

Det ændrer ikke på, at der stadig var store uligheder. Men det nuancerer billedet – og giver respekt til de kvinder, der nægtede at tie stille. Også for tusind år siden.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.