Hun siger, hun ville have dræbt ham “a thousand times”

Ét år bundet sammen uden at måtte røre hinanden pressede to kunstnere længere ud, end de selv havde forestillet sig.

Der findes relationer, der er svære.

Ifølge unilad.com bandt performancekunstnerne Tehching Hsieh og Linda Montano sig sammen med et otte fod langt reb i et helt år – uden at måtte røre hinanden.

Fra 1983 til 1984 gennemførte performancekunstnerne Tehching Hsieh og Linda Montano værket Rope Piece. De bandt rebet om livet og forpligtede sig til at leve døgnet rundt sådan i 12 måneder. Ingen pauser. Ingen fridage. Ingen fysisk kontakt.

Formålet var at undersøge frihed, privatliv, kontrol, forpligtelse – og den måde mennesker sameksisterer og er afhængige af hinanden.

Det lyder næsten filosofisk.

Det blev brutalt konkret.

Alt skulle gøres sammen. Madlavning. Bad. Søvn. Telefonsamtaler. Hvis den ene skulle på toilettet, måtte den anden følge med. Hvis den ene fik lyst til et glas vand eller til at kigge ud ad vinduet, gik begge.

Reglen var ubønhørlig: En negativ stemme slog en positiv. Ét nej vejede tungere end ét ja.

Over tid udviklede det sig til en konstant magtkamp. Små behov blev til konflikter. Spontane impulser krævede forhandling. Privatlivet forsvandt først. Sproget forsvandt næsten bagefter.

“We were becoming more animal-like. Somewhat like monkeys,” sagde Montano.

“We began pointing with sounds and groans and moans. We stopped talking almost completely.”

Når man ikke kan gå væk fra en diskussion, sker der noget med ens selvkontrol. De begyndte at trække i hver deres ende af rebet. Nægtede at tale. To gange kastede Hsieh møbler i gulvet tæt på Montano. Han ramte hende ikke.

Men presset var massivt.

Montano har siden sagt, at hvis reglen om ikke at røre hinanden ikke havde eksisteret, ville hun have dræbt ham “a thousand times.”

Det er en sætning, der skærer igennem.

Rope Piece var ét af seks ekstreme performanceværker, Hsieh gennemførte mellem 1978 og 2000. Fem varede et år hver. Ét varede 13 år. I et projekt låste han sig inde i et træbur i et helt år. I et andet opholdt han sig udendørs i et år uden at gå ind i nogen bygning.

Hans kunst var asketisk, kompromisløs og næsten klaustrofobisk i sin disciplin.

Men Rope Piece rammer noget, der er mere genkendeligt, end vi måske bryder os om. For de færreste af os er fysisk bundet til et andet menneske.

Alligevel kender vi følelsen af at være filtret ind i hinandens behov, forventninger og nej’er.

Et reb gjorde det synligt.

Resten genkender vi alt for godt.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.