Regeringen udvider undtagelser fra arbejdspligt

Regeringen har besluttet at fritage yderligere befolkningsgrupper fra den omdiskuterede arbejdspligtordning. Det gælder nu også diplomatbørn og børn født af surrogatmødre, som ellers tidligere kunne risikere at skulle indgå i nytteaktivering.

Baggrunden er den fortsatte kritik af ordningen, hvor ledige personer for at modtage kontanthjælp skal udføre nytteaktiviteter i op til 37 timer om ugen. Især beslutningen om at lade adopterede omfattes skabte stor debat, da flere udtrykte oplevelsen af at blive behandlet som “ikke-rigtige danskere”.

Flere undtagelser efter kritik

Kritikken fik beskæftigelsesministeren til at undtage adoptivbørn fra ordningen. I takt med, at andre grupper med stærk tilknytning til Danmark – herunder børn af udsendte statsansatte – også risikerede at blive ramt, blev presset på regeringen øget.

Efter interne drøftelser i regeringen og blandt aftalepartierne er der nu enighed om at udvide listen af undtagelser, så også børn af diplomater ikke skal omfattes af kravet.

Nogle grupper rammes fortsat

Trods de nye undtagelser gælder arbejdspligten stadig for visse grupper, der har opholdt sig i udlandet. Det gælder blandt andet udlandsdanskere, der har boet mere end 12 måneder uden for Danmark, samt deres børn.

Ifølge beskæftigelsesministeriets vurdering findes der ikke tilstrækkelige juridiske grunde til at skelne mellem udlandsdanskere og andre nytilkomne, når det gælder arbejdspligt i forbindelse med kontanthjælp.

Status

Debatten om arbejdspligt fortsætter, men regeringen har nu taget skridt til at målrette ordningen, så borgere med en klar tilknytning til Danmark i højere grad fritages. Kritikken har allerede ført til konkrete justeringer – men oppositionen ønsker fortsat yderligere undtagelser.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.