Pressemeddelelse
Når Smukfest til august slår portene op, vender Comwell Hotels tilbage med det populære festivalkoncept ’en hoteloplevelse i miniformat’. Det rammer direkte ned i en klar tendens: Mange festivalgæster efterspørger mere komfort i hyggelige rammer.
Da den danske, familieejede hotelkæde Comwell sidste år for første gang nogensinde åbnede et hyggeligt camp-område på Smukfest i Skanderborg, blev de 75 tenthouses hurtigt udsolgt.
I år gentog succesen sig, og det tog blot 17 minutter, fra Smukfest åbnede for salget, til samtlige tenthouses var booket, og ventelisten var fyldt.
Komfort og fællesskab smelter sammen
Mens Smukfest i forvejen er berømt for at skabe rammer om høj oplevelseskvalitet, god stemning og fællesskab, tilføjer Comwell-campen en ekstra, komfortabel dimension til den klassiske festivalånd.
“Vi ser tydeligt, at gæster i stigende grad efterspørger en festivaloplevelse, hvor komforten er bedre, end hvad man ofte forbinder med festivalovernatning. Det er præcis dér, vores koncept rammer plet. Vores erfaringer fra sidste år viser, at hoteloplevelsen falder helt naturligt i tråd med Smukfests eget fokus på at kræse for gæsterne, så vi ser dem som nogle rigtig gode legekammerater,” siger Michael Hansen, kommerciel direktør hos Comwell.
Også Smukfest er glade for samarbejdet;
”På Smukfest ønsker vi at lege med partnere, der er blandt de dygtigste inden for deres felt, og som kan bringe deres brand, erfaring og ekspertise ind i en festivalkontekst på en måde, der skaber reel værdi for vores gæster. Comwell har en stærk forståelse for værtskab og gæsteoplevelser, og sammen har vi formået at skabe et koncept, som både understøtter festivaloplevelsen og imødekommer en stigende efterspørgsel efter komfort på festivalen. At campen igen er blevet udsolgt på rekordtid, ser vi som et tydeligt bevis på, at konceptet rammer et behov hos vores gæster”, siger Allan Baunsgaard, der er Marketing- og Partnerskabsansvarlig på Smukfest.
Gør klar til at modtage gæsterne
Allerede nu er Comwell i gang med forberedelserne og glæder sig til endnu en sommer med Smukfest, hvor noget af det bedste fra Comwell-universet bliver taget med ud i helt andre omgivelser, siger Linn Evensen Nielsen, Brand Manager hos Comwell og ansvarlig for Comwells camp på Smukfest:
”For os handler det især om at skabe et rart sted at lande midt i festivaloplevelsen – med nærvær, værtskab og omtanke i detaljerne. Vi ved godt, at man ikke kan flytte et hotel 1:1 ud i naturen, men vi kan skabe rammer, hvor gæsterne får lidt ekstra ro, komfort og overskud til at nyde festivalen endnu mere”.
Styrker fra hotellerne tages med på Smukfest
Comwell-campen ved Sølund har 75 tenthouses med plads til to personer. De er indrettet med madrasser, bløde dyner og puder, en lille lampe, strømstik til mobilen og ’lås på døren’.
Selve campområdet rummer derudover en reception og et fællesområde til spisning og afslapning. Her kan gæsterne trække sig lidt tilbage, slappe af og lade op til de mange koncerter og festivaloplevelser i løbet af dagen og aftenen. Og om morgenen kan de vågne til duften af friskbrygget kaffe og nyde nybagt brød, æg, bacon, ost, pålæg og frugt.
”På Comwell campen kan gæsterne glæde sig til mere end bare en overnatning. Her er der plads til at være sig selv, sænke skuldrene og nyde et pusterum midt i festivalens energi. Vi skaber rammerne for afslapning, fællesskab og forkælelse, hvor gæsterne blandt andet kan nyde en mini-spabehandling, slappe af mellem koncerterne i vores loungeområde og finde ro i vores Co-Work-område, der under festivalen fungerer som et hyggeligt samlingspunkt. Og ikke mindst kan de starte dagen med en dejlig morgenmad, inden de bevæger sig ud i Smukfest-skoven. Det handler om at give vores gæster de bedste rammer for en endnu bedre festivaloplevelse”, siger Linn Evensen Nielsen.
Smukfest 2026 løber af stablen fra søndag den 2. til og med søndag den 9. august.
Comwells camp er åben fra onsdag den 5. august, hvor de første gæster checker ind. De sidste gæster checker ud igen søndag den 9. august.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: