Paris Jackson om livet efter Michael: “Jeg vidste ikke, hvad der skete”

Paris Jackson fylder 27 år i dag. Og for de fleste af os er det næsten umuligt at tænke på hende uden at blive mindet om den tragiske dag i 2009, hvor hendes far – Michael Jackson, kongen af pop – døde af en overdosis propofol.

Men hvordan er det egentlig at være datter af en global superstjerne, miste ham som 11-årig, og så være Paris Jackson i resten af verden?

Svaret? Det er komplekst, råt – og ifølge hende selv: “Jeg vidste ikke, hvad jeg lavede. Jeg gjorde bare, hvad jeg blev bedt om.”

“Han var den bedste far, du kunne forestille dig”

Vi husker alle det øjeblik.

En lille pige, 11 år gammel, står grådkvalt foran milliarder af seere under Michael Jacksons mindehøjtidelighed og siger:

“He was the best father you could ever imagine.”

Det var Paris’ første møde med verdenspressen. Et møde, der blev definerende – og som satte gang i en ny og anderledes tilværelse.

Fra poppalads til stram religiøs opdragelse

Efter Michaels død blev Paris og hendes brødre Prince og Blanket taget ind af deres farmor Katherine Jackson – en streng Jehovas Vidne.

Fra en hverdag med privatskoling, rejser, frihed og paparazzikaos til et liv styret af regler, trosretninger og et helt andet værdisæt.
Paris sagde senere, at hun “bare fulgte med”.

“Jeg forstod ikke, hvad der skete. Jeg gjorde bare, hvad jeg fik besked på: Okay, nu bor jeg her. Okay, nu går jeg i skole. Okay, ikke mere hjemmeskoling.”

Hun kaldte det at “gå igennem bevægelserne uden rigtig at forstå”.

Tatoveringer, terapi og trommestik

I dag er Paris sanger, model, og har flere tatoveringer end en motorcykelklub i Arizona – 80 i alt, som hun i øvrigt dækkede med makeup til Grammy Awards i 2024.
Hun har også været åben omkring sin mentale sundhed, traumer og kampen for at finde sin egen identitet i skyggen af en far, der var større end livet – og en barndom, der aldrig helt var hendes egen.

“Jeg har stadig kærlighed til hele familien”

Trods det religiøse skift og en noget kompliceret opvækst, har Paris aldrig afvist sin familie. Tværtimod.

“Jeg elsker mine brødre og ser stadig familien til sammenkomster. Vi kalder det ikke Thanksgiving eller jul – mange af dem er Jehovas Vidner – så det bliver bare til ‘familietræf i højtiden’.”

Det er måske ikke som i en klassisk julefilm, men det er ægte. Og for Paris? Det er nok.

En arving uden filter

Paris Jackson har aldrig forsøgt at være sin far. Hun forsøger bare at være sig selv.

Og måske er det netop det, der gør hende så relaterbar – trods den surrealistiske baggrund.
Hun er det levende bevis på, at selv med verdens mest berømte efternavn, starter man livet med at finde ud af, hvem man egentlig selv er.