Der er noget i luften. Og nej, det er ikke bare forår eller endnu en veninde, der “casually” nævner, at hun og hendes kæreste “har åbnet lidt op”. Non-monogami er overalt. Podcasts, middage, gruppechats, you name it. Alle taler om det. Nogle lever det. Og andre… misforstår det fuldstændig.
Og så er der det, de kalder “one-sided monogamy”.
Ja, det er præcis, hvad det lyder som. Hun er trofast. Han… gør, hvad han vil.
Romantisk, ikke?
“Jeg gør, hvad jeg vil. Hun er loyal.”
Det er ikke et citat fra en middelalderkonge, men fra en moderne manosphere-influencer. Den slags mænd, der taler meget om “maskulinitet”, mens de simultant opfinder regler, der mest af alt lyder som en dårlig undskyldning for at opføre sig som en 19-årig på Roskilde.
Konceptet er simpelt:
Hun er i et monogamt forhold.
Han er i… noget, der minder om et abonnement med ubegrænset adgang.
Og ja, det bliver pakket ind som “aftaler” og “forståelse”. Men lad os lige være ærlige: Hvis reglerne kun går én vej, er det ikke en aftale. Det er en power play.
Det ironiske twist? Det findes faktisk (bare ikke sådan her)
Der findes en reel relationsform, der minder om det: mono-poly.
Her vælger én person at være monogam, mens den anden ikke er.
Men – og det er et ret stort men – forskellen er valg.
I sunde mono-poly relationer:
- Begge parter er med på præmissen
- Ingen bliver presset
- Kommunikation er ikke bare et buzzword, men en livline
Det er ikke: “Jeg har besluttet, at jeg må alt, og du må ingenting. Held og lykke.”
Det er: “Det her fungerer faktisk for os begge.”
Spoiler: Det er sjældent.
Lad os kalde det, hvad det er
One-sided monogamy, som det bliver solgt her, er ikke en ny måde at være i relation på.
Det er bare gammeldags utroskab… med PR-strategi.
Forskellen?
Før blev det skjult.
Nu bliver det sagt højt – og forsøgt gjort legitimt.
Og måske er det netop det mest bizarre:
Mænd, der taler om “traditionelle værdier”, men samtidig cherry-picker de dele af moderne datingkultur, der giver dem flest fordele – og mindst ansvar.
Det er lidt som at sige, man vil være gentleman… men kun når det er belejligt.
“Don’t ask, don’t tell” – også kendt som: lad være med at kigge for tæt på
Mange af de her relationer bygger på en stiltiende aftale: Vi taler ikke om det.
Hun ved godt, hvad der foregår.
Han ved godt, hun ved det.
Men ingen siger det højt.
Han må gerne. Hun må ikke. Og alle lader som om, det er helt fint.
Det er ikke frihed.
Det er bare stilhed med dårlig stemning.
Og den slags stilhed har det med at vokse. Til frustration. Til vrede. Til den der knude i maven, man ikke kan forklare over brunch.
Den virkelige punchline?
Når man skraber lidt i overfladen, falder facaden hurtigt.
Selvsikkerheden? Den krakelerer.
De “klare regler”? Bliver pludselig uklare.
Og de kvinder, der angiveligt er “helt med på det”? De begynder at stille spørgsmål.
Ofte ender det, som man kunne forvente:
Hun går.
Og pludselig står Mr. “I can do whatever I want” alene tilbage… og kan ikke helt forklare, hvad der gik galt.
Så… hvad er det egentlig?
Non-monogami kan være sundt, spændende og ærligt – når det er bygget på ligeværd.
Men det her? Det er ikke frigørelse. Det er kontrol forklædt som moderne dating.
Hvis din partner siger:
“Jeg må gerne have andre – du må ikke.”
Så er det ikke en ny måde at elske på.
Det er en gammel historie i nye sneakers.
Og den slutter næsten altid på samme måde.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: