Hvis du indimellem får lyst til at rulle med øjnene, sukke tungt eller tænke “hvordan endte jeg her?”, er du ikke alene. Ifølge terapeuter er de mørke følelser ikke et faresignal – men en del af pakken.
De fleste af os går ind i et forhold med en idé om harmoni. Kærlighed som noget blødt, stabilt og rart. Men virkeligheden er mere ujævn. Og måske også mere normal, end vi bryder os om at indrømme.
Den amerikanske familieterapeut Terrence Real satte ord på det allerede i 2022, da han lancerede begrebet “normal marital hatred” – på dansk ofte oversat til almindeligt ægteskabeligt had. Et udtryk, der dækker over de perioder, hvor vrede, foragt og dyb frustration pludselig fylder mere end ømhed.
»Der vil være øjeblikke, hvor du ser på din partner, og i netop det øjeblik er der en del af dig, der simpelthen hader den person,« sagde han i et interview med Washington Post.
Udmeldingen delte vandene. For nogle var den befriende. For andre lød den som en farlig romantisering af usunde relationer. Men ifølge psykoterapeut, sexolog og forfatter Malin Drevstam er pointen mindre dramatisk, end ordet had antyder.
Når nærhed gør mest ondt
Malin Drevstam genkender fænomenet – men ville selv vælge et andet ord.
»Det er personer i vores nære relationer, der virkelig berører os. Du kan ikke vælge at se bort fra irriterende sider i en familie- eller parrelation, som du kan i et venskab, hvor man for eksempel kan tage en pause,« siger hun.
I starten af et forhold virker selv de små skævheder charmerende. Rod, særheder, vaner. Alt har et romantisk filter. Men når forelskelsen slipper sit tag, træder hverdagen frem, og relationen bliver et fælles landskab af op- og nedture.
Her spiller konflikter en afgørende rolle. Ikke fordi de skal undgås – men fordi de skal kunne håndteres.
»En faktor, der bidrager til et trygt forhold, er, at man som par ved, at de konflikter, der opstår, kan håndteres sammen,« forklarer Malin Drevstam.
Hun kalder det relationel selvtillid:
»At der findes en ‘relationel selvtillid’, hvor man stoler på, at vi kan klare denne bølge, og at det er et fælles ansvar. Så kan man hvile i, at det nok skal blive godt igen, og med den viden bliver eventuelle sammenstød forhåbentlig også mindre triggende og ubehagelige.«
Når konflikter bliver destruktive
At stærke følelser dukker op, betyder ikke, at alt er tilladt. Ifølge Malin Drevstam går det galt, når konflikter får ét formål: at såre.
»Når man angriber hinanden med det formål at såre, er det gået for langt. Hvis intentionen er at skade kan det sætte dybe spor, selvom det kun er ord,« siger hun.
En anden klassiker er det, hun beskriver som en skyttegravskrig, hvor gamle fejl graves frem igen og igen.
»En anden almindelig dynamik er, når par havner i en slags skyttegravskrig, hvor man bare vil remse alle partnerens fejl op, og det er vigtigt at bryde den adfærd.«
Passion eller alarmberedskab?
Særligt de forhold, der opleves som ekstremt passionerede, kan være værd at se nærmere på. Ifølge Malin Drevstam er det ofte de relationer, hvor begge parter reagerer voldsomt udad og har svært ved at rumme egne følelser.
Her opstår et mønster af voldsomme skænderier efterfulgt af intens forsoning. For nogle føles det som kærlighed på højtryk. Men det er ikke nødvendigvis et sundhedstegn.
»Så udspringer passionen ofte af en usikker tilknytning, og det, der trigges, når man bliver uvenner, er egentlig en slags overlevelsesrespons, som ikke skal forveksles med kærlighed,« siger hun.
Hun uddyber:
»Når man har sex ovenpå skænderier, der føltes som liv og død, føles det selvfølgelig passioneret, og nogle par holder denne passion ved lige ved at holde konflikterne i live.«
Problemet? Det er udmattende i længden.
Intimitet vokser af tryghed
Ifølge Malin Drevstam er det ikke krisen, men forudsigeligheden, der skaber dyb intimitet. Den type nærhed, hvor man kender hinanden godt – også de mindre flatterende sider – og stadig bliver.
Her er der også plads til vrede, irritation og ja, perioder hvor man virkelig ikke kan holde sin partner ud. Forskellen ligger i, hvordan følelserne håndteres.
En stor del af arbejdet starter hos én selv.
»Hvis du er en person, der har tendens til at ‘fare op’ og har svært ved at rumme egne følelser, så prøv at gøre det modsatte og se, hvad der sker,« foreslår hun.
Og omvendt:
»Eller hvis du tværtimod er bange for at åbne dig – prøv at sætte ord på dine følelser. Det bliver sandsynligvis en positiv oplevelse.«
Nogle flygter, når de bliver vrede. Andre bliver og eksploderer. Begge mønstre kan udfordres.
»Er du en, der stikker af, når du bliver vred? Undersøg, hvad der sker, hvis du i stedet bliver,« råder Malin Drevstam.
Måske er pointen ikke, at kærlighed altid skal føles rar. Men at den kan rumme mere, end vi tror – også de dage, hvor irritationen larmer højere end forelskelsen.
Artiklen er baseret på en redigeret og oversat version fra det svenske medie Expressen. Oprindeligt udgivet på Woman.dk.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
![]()
Læs også: