Verden

Obama indrømmer ægteskabsgæld: “Jeg er i dybt underskud hos Michelle”

Ifølge Obama har han forsøgt at “grave sig op af det hul” ved at arrangere flere sjove ting sammen med hende.

Obama indrømmer ægteskabsgæld: “Jeg er i dybt underskud hos Michelle”
Foto: Official White House photo, Public domain, via Wikimedia Commons

At være præsident lyder måske som drømmejobbet, men hjemme på matriklen er der stadig regninger at betale.

I hvert fald hvis man spørger Barack Obama, der offentligt har indrømmet, at han skylder konen en ordentlig omgang livsglæde efter otte år i Det Hvide Hus.

Fra verdensmand til ægtemand med efterslæb

I en samtale med Hamilton Colleges rektor Steven Tepper den 3. april, afslørede den tidligere præsident, 63, at han efter sin embedstid stod i “et dybt underskud” hos sin hustru Michelle.

Ifølge Obama har han forsøgt at “grave sig op af det hul” ved at arrangere flere sjove ting sammen med hende.

Barack og Michelle Obama har været gift siden 1992 og har døtrene Malia på 26 og Sasha på 23. Men det har ikke altid været rosenrødt i det ellers ikoniske powerpar.

Michelle afslørede i 2022, at der var et helt årti i deres forhold, hvor hun “ikke kunne holde sin mand ud”.

Ifølge hende faldt den periode meget belejligt sammen med, at børnene var små, og Barack havde travlt med at være verdens mest magtfulde mand.

25-årig officer skriver historie: Første kvinde til at gennemføre militærets Ranger-konkurrence

Læs også: 25-årig officer skriver historie: Første kvinde til at gennemføre militærets Ranger-konkurrence

“Det hjælper at være ude af Det Hvide Hus”

I et interview i 2023 med CBS kommenterede Obama kærligt, men realistisk på Michelles ærlige bemærkninger.

“Det hjælper helt sikkert at være ude af Det Hvide Hus. Og at have lidt mere tid med hende,” sagde han.

Han fortsatte med at reflektere over, hvordan presset og det konstante offentlige blik påvirkede ikke bare ham og Michelle, men også deres to døtre.

“Michelle, da pigerne voksede op, var de hendes første, anden, tredje og fjerde prioritet. Og selvom jeg var en engageret far, tror jeg ikke, jeg helt forstod, hvor stressende og anstrengende det var for hende.”

Der har også været parterapi inde over. I Michelles bog Becoming fortalte hun i 2018, at parret på et tidspunkt søgte hjælp hos en ægteskabsterapeut.

“Der var helt sikkert tidspunkter, hvor jeg ønskede, tingene var anderledes… men jeg tror aldrig, jeg tænkte: ‘Nu tjekker jeg ud af det her,’” sagde hun.

Offline kærlighed og nul kommentarsporet

Senest fortalte Michelle under SXSW i en samtale med sin bror, Craig Robinson, hvordan de har holdt sig nogenlunde fornuftige i al mediecirkusset, både under og efter præsidentembedet.

“Det, der holdt os nogenlunde ved vores fulde fem, og som vi har forsøgt at give videre til vores døtre, er, at du ikke kan leve dit liv gennem sociale medier. Jeg tror aldrig, jeg har kigget i et kommentarfelt. Overhovedet.”

Og måske er det i virkeligheden der, nøglen til et 30+ års ægteskab ligger: At skide hul i kommentarsporet og i stedet tage konen med til tennis.

Love letters from the 1800s? Ja tak

Læs også: Love letters from the 1800s? Ja tak

1 milliard dollars forsvundet fra Elon Musks “effektiviserings”-projekt

Læs også: 1 milliard dollars forsvundet fra Elon Musks “effektiviserings”-projekt