Ny forskning viser: Europæere klarer minusgrader bedre end hede nætter

Det viser sig, at vores kroppe, og måske også vores mentale rustning, faktisk er bedre til minusgrader end til sommersved.

En ny undersøgelse afslører, at europæere over de sidste tyve år har tilpasset sig kulde langt bedre end varme, hvilket også kan ses i dødelighedstallene.

Kulden gør os ikke nær så skrøbelige længere

Studiet, som er lavet af Barcelona Global Institute (ISGlobal) i samarbejde med Barcelona Supercomputing Center og offentliggjort i The Lancet Planetary Health, viser, at risikoen for kulderelateret dødelighed er faldet markant.

Faktisk er risikoen for at dø på de koldeste dage faldet med 2 % årligt siden starten af 2000’erne.

Dataen er ikke baseret på en enkelt landsby i Alperne, vi taler over 800 regioner fordelt på 35 europæiske lande fra 2003 til 2020.

“Med tiden er vi blevet bedre til at håndtere lave temperaturer, det kaldes i fagsprog ‘adaptation’,” siger forsker Zhao-Yue Chen, der står som førsteforfatter på studiet.

Nye indikatorer afslører store regionale forskelle

Forskerne udviklede også en ny indikator: extreme temperature risk (ETR), som tager højde for, at ekstreme temperaturer ikke rammer ens over hele kontinentet.

Man krydsrefererede temperatur og dødsrater og kunne dermed finde det punkt, hvor risikoen for død var højest, afhængigt af geografien.

I Sydeuropa, hvor både isnende og brændende dage er mere almindelige, sås en højere dødelighed.

“Sårbarheden overfor ekstreme temperaturer varierer meget fra sted til sted, og de sydlige regioner er mere følsomme overfor temperaturskift end de nordlige,” tilføjer Chen.

Studiet viste også, at forurening har en finger med i spillet, ekstreme temperaturer falder ofte sammen med høje niveauer af luftforurening.

Faktisk skete det på mere end halvdelen af de ekstreme dage.

Derfor peger forskerne på, at det kan være tid til at implementere målrettede strategier, der både tager højde for klima og luftkvalitet.