Økonomi

NATO i fremtiden: Skal vi virkelig bruge 5 % af BNP på forsvar?

USA presser på for, at NATO-landene skal bruge hele 5 % af deres BNP på forsvar – langt over det nuværende mål på 2 %. Danmark bakker op, og statsminister Mette Frederiksen kalder det en nødvendig investering i tryghed. Mens lande som Estland allerede er med, tøver store spillere som Tyskland og Frankrig.

NATO i fremtiden: Skal vi virkelig bruge 5 % af BNP på forsvar?
Estonian Foreign Ministry, CC BY 2.0 via Wikimedia Commons

USA vil have handling – og Danmark er klar. I en verden præget af uro og stigende spændinger sætter USA nu foden ned: NATO-landene skal skrue markant op for deres forsvarsbudgetter. Ikke bare lidt – men hele vejen op til fem procent af BNP. Det er over dobbelt så meget som den gamle målsætning.

Fra 2 % til 5 % – hvorfor det store skub?

Det nuværende NATO-mål har længe været, at medlemslandene skulle bruge 2 % af deres BNP på forsvar. Men ifølge USA er det ikke længere nok. Nye trusler – fra cyberangreb til konventionelle konflikter – kræver større investeringer i både teknologi, mandskab og infrastruktur. Og dét skal koste.

USA foreslår derfor en opdeling:

  • 3,5 % direkte til militær udstyr og operationer.
  • 1,5 % til bredere sikkerhedsrelaterede områder – som cybersikkerhed, kritisk infrastruktur og beredskab.

Danmark siger ja – og kigger mod resten af Europa

Statsminister Mette Frederiksen har allerede meldt ud, at Danmark er positiv over for forslaget. Faktisk lyder meldingen, at vi gerne går forrest og bakker op om initiativet – og samtidig håber, at andre NATO-lande følger trop.

Men hvad siger de andre NATO-lande?

Flere lande i Østeuropa, som Estland og Litauen, har allerede forpligtet sig til 5 %-målet. De ser Rusland som en direkte trussel og har længe været blandt dem, der brugte mest på forsvar målt i BNP.

Tyskland og Frankrig er mere tøvende. De er med på, at udgifterne skal op – men præcis hvor meget og hvor hurtigt er stadig til forhandling.

En bredere definition af “forsvar”?

Noget af debatten handler om, hvordan man egentlig definerer forsvarsudgifter. Skal investeringer i cybersikkerhed tælle med? Hvad med støtte til kritisk infrastruktur? Og hvordan måler man bedst, om et land faktisk løfter sit ansvar?

Disse spørgsmål bliver omdrejningspunktet for det kommende topmøde i NATO, som finder sted i Haag den 24.-25. juni. Her forventes de endelige rammer og formuleringer at blive fastlagt.

Er det en god idé?

Det korte svar: Det afhænger af, hvem du spørger. For nogle er det en nødvendighed i en usikker verden. For andre er det en udfordring at bruge så mange penge på forsvar i en tid, hvor der også er brug for investeringer i klima, sundhed og uddannelse.

Men én ting er sikkert: NATO’s fremtid bliver formet netop nu – og Danmark har meldt sig ind i kampen.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.