Verden

Mor, makeup og Miss England: 60-årig skønhedsdronning og hendes datter skriver historie

Move over, Kardashians – vi har fået nyt mor-datter powerpar, og de kommer direkte fra Cheshire med kroneambitioner og en god omgang britisk charme.

Mor, makeup og Miss England: 60-årig skønhedsdronning og hendes datter skriver historie
Foto: tabithafb/Instagram
Camilla Hansen
Af Camilla Hansen 1. april 2025

Tabitha Bennett, 20, er lige blevet Miss Lancashire (cue konfetti og pageant wave), og hun er dermed klar til finalen i Miss England – præcis som hendes mor, Vicky, var for 40 år siden. Jep, vi taler om et stilet generationssammenstød i glitrende kjoler, og det er første gang i konkurrencens 97-årige historie, at en mor og datter begge har nået finalen.

Fra skulderpuder til selfies

Vicky, nu 60 og ejer af en babybutik (fordi selv beauty queens skal ha’ et day job), var en vaskeægte 80’er-dronning. Hun vandt Miss Blackpool i 1984 og dansede sig ind i top 15 ved Miss England i 1986 – iført badedragt, hårspray og en attitude, der kunne knække patriarkatet. Nu hepper hun fra sidelinjen, mens datteren giver den gas i en verden af Instagram og contouring.

Og Tabitha? Hun er ikke bare et kønt ansigt. Hun har allerede snuppet titler som Miss Cheshire, Miss Blackpool (ligesom mor – vi elsker et godt fuld cirkel moment), og nu går hun benhårdt efter Miss England. Målet? En billet til Miss World. Ingen pres, bare global dominans i høje hæle.

Naturlig skønhed eller naturlig frihed?

I mellemtiden er Miss England selv i lidt af en identitetskrise. Konkurrencen overvejer nemlig at droppe deres “Bare Face Top Model”-runde – det der segment, hvor deltagerne skal gå uden makeup for at hylde naturlig skønhed.

Intentionen var god: mere ægte, mindre filter. Men flere tidligere deltagere har kaldt idéen en smule ironisk, fordi det i princippet stadig dikterer, hvordan kvinder bør se ud. Og ærligt – skal empowerment virkelig komme med et no-makeup-tag?

Tabitha og Vicky har ikke kommenteret på det endnu, men mon ikke de har en eller to beauty tips – og måske en stærk mening eller to – klar, hvis nogen spørger?

Fra catwalk til moderskab

Det mest rørende? Vicky siger, at intet slår følelsen af at se sin datter følge i hendes stiletspor. “Hun forvandler sig, når hun er derude – det er som at se en sommerfugl i glitrende kjole,” siger hun med stolthed i stemmen. Og ja, vi blev også lige lidt rørte der.

Så mens verden debatterer makeup-politik, går Tabitha for kronen – med sin mor som sin største fan. En vaskeægte glam squad i familieformat.