Mor kunne ikke stoppe med at skælde ud: Så fandt hun svaret i sin egen barndom

Det starter i det små – en spildt juice, et skænderi mellem børnene, men pludselig står man der, råbende midt i køkkenet, mens ens børn kigger op på én med store, forskrækkede øjne.

Læste om postivt forældreskab

Jenna Jonaitis har været der.

Som mor til tre små børn (med nummer fire på vej) følte hun sig konstant stresset og overvældet.

Småting som forsinkelser, rod eller støj kunne sende hende op i det røde felt.

Hun prøvede at læse om positiv forældreskab, hun forsøgte at være mere tålmodig – men intet virkede helt.

Indtil hun gik i terapi og fandt svaret et helt andet sted: i sin egen barndom.

Når fortiden sniger sig ind i nutiden

Jenna beskriver sin opvækst som god. Ingen misbrug, ingen vold. Gode forældre, der gjorde deres bedste.

Alligevel opdagede hun, at der var usynlige sår fra hendes barndom, der påvirkede hendes måde at reagere på som mor.

Når hendes børn skændtes, vækkede det en gammel følelse i hende fra dengang, hvor hendes egne følelser blev undertrykt.

Når hendes datter var højlydt og egenrådig, mindede det hende om, hvordan hun selv som barn ikke måtte sige imod.

Når de skulle skynde sig ud ad døren, kom stressreaktionen fra en barndom fyldt med forventninger om altid at være punktlig.

Når vi heler os selv, heler vi vores børn

Efter tre års terapi havde Jenna ikke blot ændret sig selv, men også sin familie. Hun råbte sjældnere.

Hun blev bedre til at trække vejret dybt og mærke efter, inden hun reagerede. Hendes børn var mere trygge, turde sige deres mening og løste konflikter på en sundere måde.

Selvfølgelig fejler hun stadig. Selvfølgelig råber hun stadig en gang imellem. Men forskellen er, at hun nu forstår hvorfor – og kan stoppe sig selv, inden det tager overhånd.

Forældreskab handler ikke om at være perfekt. Det handler om at bryde gamle mønstre og gøre det lidt bedre, end vi selv fik det. Og måske er det netop det vigtigste, vi kan give videre til vores børn.