Dyr
Millioner af pattegrise dør hvert år – og udviklingen står i stampe
Over 25.000 pattegrise dør hver dag i danske stalde – og dødeligheden er stort set uændret år efter år. Selvom politiske aftaler anerkender problemet, mangler der stadig klare regler for avl og kuldstørrelser.
Selvom der længe har været politisk og landbrugsmæssigt fokus på dyrevelfærd i svineproduktionen, tegner tallene stadig et dystert billede: Hver eneste dag dør over 25.000 pattegrise i danske stalde. Det svarer til én pattegris hvert tredje sekund – året rundt.
Hver femte griseunge overlever ikke
På trods af politiske løfter og nye velfærdsaftaler er der nærmest ingen forskel i dødstallet fra år til år. Mere end hver femte pattegris dør enten ved fødslen eller kort tid derefter. Samtidig bliver kuldene kun større – i gennemsnit fødes der nu 20,3 grise per so, hvilket er langt flere end de fleste søer naturligt kan tage sig af.
Det store antal nyfødte grise betyder, at mange er for svage til at overleve, og flere kæmper om alt for få patter med mælk. Det skaber et system, hvor svagfødte grise og manuel indgriben bliver hverdag – og hvor dødeligheden er blevet en accepteret del af produktionsmodellen.
Læs også:
Velfærdsaftale uden konsekvens
Selvom aftalen “Sammen om dyrene – Aftale om dyrevelfærd 2024-2027” adresserer problemet, er der ikke indført klare regler for, hvor store kuld må være, eller hvilke avlsmetoder der er tilladte. Det betyder, at soen stadig ses som en højeffektiv fødemaskine – og det har en pris.
Eksperter peger på, at løsningen er velkendt: mindre kuld med stærkere og mere levedygtige grise. Det kræver dog politisk vilje og vilje til at stille krav til avlsarbejdet.
Lovgivning findes – men bruges ikke
Det er faktisk allerede forbudt ved lov at bruge avlsmetoder, der skader dyrene. Alligevel fortsætter produktionen med at presse søerne til at føde flere grise, end de kan tage sig af. Resultatet? En alt for stor andel af grise, der ikke overlever.
Det handler ikke om uheld – men om et system, hvor dødeligheden er strukturel og forudsigelig.
Tid til handling
Dyrenes Beskyttelse kræver nu konkret handling. De vil have myndighederne til at:
- Håndhæve eksisterende love, der forbyder skadelig avl.
- Indføre krav til avl, så kuldstørrelser matcher søernes naturlige evne til at mætte og pleje deres unger.
For som de siger det: Danmark bør ikke være verdensmester i billige smågrise – men i god dyrevelfærd.
Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.
Læs også: