Kvindekroppen

Millie Bobby Brown tager bladet fra munden: “Dette er ikke journalistik. Det er mobning!”

Det er ikke første gang, at kvinder i rampelyset må stå model til alt fra kropskritik til komplet urimelige standarder.

Millie Bobby Brown tager bladet fra munden: “Dette er ikke journalistik. Det er mobning!”
Foto: Laviru Koruwakankanamge, CC BY-SA 4.0, via Wikimedia Commons

Denne gang er det Stranger Things-stjernen Millie Bobby Brown, der tager til genmæle mod bodyshamere og mediernes endeløse behov for at pille ved kvinders udseende.

Og Millie lægger ikke fingrene imellem.

Den 21-årige skuespillerinde har gennemgået en kæmpe udvikling, både personligt og professionelt.

Hun er gået fra at spille den telekinetiske Eleven til at blive gift med Jake Bongiovi – ja, ham fra Bon Jovi-familien.

Men i stedet for at fejre hendes succeser, har medier og trolls haft travlt med at kommentere på hendes udseende.

“Dette er ikke journalistik. Det er mobning.”

I en følelsesladet Instagram-video, der allerede har rundet 21 millioner visninger, adresserede Millie kritikken:

“At voksne mennesker bruger deres tid på at dissekere mit ansigt, min krop og mine valg, det er foruroligende,” sagde hun. Og hun er ikke alene.

Det mest triste ved hele situationen er, at nogle af de mest giftige kommentarer kom fra kvindelige journalister. Millie pointerede:

“Vi taler altid om at støtte og løfte unge kvinder, men når det virkelig gælder, virker det som om, det er lettere at rive dem ned for nogle klik.”

Millie har dog ikke tænkt sig at tie stille. Hun kræver ikke kun respekt for sig selv, men for alle unge kvinder:

“Ikke kun for mig, men for enhver ung pige, der fortjener at vokse op uden frygt for at blive revet fra hinanden for bare at eksistere.”

9 ting du bør vide om den menstruation

Læs også: 9 ting du bør vide om den menstruation

En klub ingen vil være medlem af

Desværre er Millie langt fra den eneste, der har fået at føle, hvordan det er at være i mediernes krydsild.

Fra Selena Gomez, der blev anklaget for at bruge diabetesmedicin til vægttab, til Uma Jammeh, der måtte slå tilbage mod “er du gravid?”-kommentarer, er listen over kvinder, der skal forsvare deres kroppe, alarmerende lang.

Selena fik støtte fra sin tidligere Twilight co-star Taylor Lautner, der skød tilbage:

“Det er en ond verden fyldt med had derude. Du kan aldrig tilfredsstille alle, og det skal du heller ikke.”

Kvindekroppen som offentligt eje? Ikke mere!

Dette handler ikke bare om Millie eller andre kendte kvinder.

Det er en del af en større kultur, hvor kvinders kroppe konstant bliver bedømt og vurderet – som om de var offentligt eje.

Og selvom vi har set en bølge af kropspositivitet og ‘self-love’ på sociale medier, lurer hadet stadig lige under overfladen.

Som Millie Bobby Brown så smukt sagde det:

“Vi er nødt til at gøre det bedre.”

Og det gælder for os alle. Næste gang du ser et billede af en kvinde, hvad enten hun er Hollywood-stjerne eller din nabo, så prøv noget nyt: Drop dommen.

Læg mærke til hendes præstationer, hendes talent og hendes historie – og ikke hendes taljemål.

P-piller og menstruationsudsættelse: Myter, fakta og lægernes svar

Læs også: P-piller og menstruationsudsættelse: Myter, fakta og lægernes svar

For tyk til mode? Plus-size brand får klager over deres modeller

Læs også: For tyk til mode? Plus-size brand får klager over deres modeller

Kvindekroppen

Se flere artikler