Viralt
Mand finder glemt skrabelod i sofaen: Tror det er prank da der er jackpot
Han hjalp sin mor flytte rundt på nogle møbler og det var det hele værd.
Det startede som en uskyldig omgang møbelflytning hjemme hos mor.
Det endte med, at en kvinde og hendes søn stod med et skrabelod, der viste sig at være 350.000 kr. værd.
Og nej det var ikke en joke, selvom de begge troede det først.
Loddet lå gemt under møblerne
Den noget uventede gave blev opdaget i Nottingham, Maryland, da sønnen hjalp sin mor med at rykke rundt på nogle møbler.
Under en af dem fandt han et lille skrabelod, som hans mor egentlig havde tænkt sig at give som julegave.
Hun havde nemlig købt fem skrabelodder, blandt andet et “Holiday Luck Doubler” til omkring 35 kr., og ville smide dem i sine voksne børns julesokker.
Men så blev det januar, februar, og lodderne? De blev glemt midt i julekaos og nytårsrengøring.
Da sønnen fandt dem igen, blev de enige om, at han kunne skrabe dem, og hvis der var gevinst, så ville de splitte den.
Heldigvis for dem viste det sig, at ét af lodderne gemte på den helt store jackpot: Topgevinsten i spillet, svarende til ca. 350.000 danske kroner.
Læs også:
Ringede til sin mor
Efter at have skrabet loddet hjemme, sad sønnen og stirrede vantro på det sammen med sin kone. “Skete det virkelig lige?” spurgte hun, da tallene gik op for dem. Ingen troede helt på det.
Så han ringede til sin mor. Han mistænkte at det hele måske var en prank. At loddet var sådan et falsk gevinst lod, man kan købe online.
Moren kunne dog bekræfte, at gevinsten var ganske ægte. Og så var der kun én ting at gøre: En tur til hovedkontoret hos Maryland Lottery hvor beløbet blev bekræftet.
Nu, hvor de er blevet en slat rigere, har sønnen planer om at spare op til en bolig og betale lidt tilbage til mor.
“Så hun ender faktisk med at få mere alligevel,” sagde han til lotteriet med et grin.
Moren har valgt at dele sin del af gevinsten med resten af børnene og børnebørnene. Klassisk mor-move.
Som prikken over i’et får den spiritusbutik, der solgte vinderen, også en bonus på ca. 3.500 kr. – bare for at have langet juleheldet over disken.
Læs også: