I en slidt Lada, der bumler gennem en mørk skov tæt på Bakhmut, sidder en 32-årig ukrainsk artillerikommandør, kendt under kodenavnet Witch.
For tre år siden var hun advokat. I dag styrer hun et helt artilleriplatoon tæt på den russiske frontlinje.
Hun er ikke den eneste. Siden Ruslands invasion i 2022 har flere og flere kvinder trukket i uniformen og meldt sig til kamp.
Ukraine har nu over 65.000 kvinder i militæret, og over 4.000 af dem står i deciderede kamproller.
De er snigskytter, kampmediciner, tankkommandører – og én af dem drømmer om at blive landets første kvindelige kamphelikopterpilot.
Og de har tænkt sig at blive.
“Folk, der vil gå ind i militæret, skal forstå, at det er en livsstil,” siger Witch, som ikke ser sig selv vende tilbage til et civilt liv – selv hvis krigen en dag slutter.
Kvinderne, der bryder lydmuren
Indtil 2018 var kvinder forbudt at have kampstillinger i Ukraines militær. De kunne være sekretærer, kokke eller sygeplejersker – men ikke soldater. Det forhindrede dog ikke nogle i at tage deres egen vej.
Tesla, en 21-årig artillerikommandør, var oprindeligt folk-sanger, før hun blev optaget på en militærakademi.
Den dag Rusland invaderede, sad hun i en klasse på sin sidste skoleuge.
Nu leder hun en artilleribatteri tæt på fronten, hvor hun jonglerer med slagplaner og radioopkald, mens hun bærer neon-orange sokker med avocadoer.
“Send en mere,” beordrer hun sin enhed via walkie-talkie. En såret soldat skal evakueres, og hun forsøger at aflede russisk ild til sit eget hold for at give plads til redningsaktionen.
Hendes mor tror stadig, at hun bare underviser på en militærskole langt fra frontlinjen.
Fra barista til badass
Foxy, 24, plejede at lave kaffe bag en bardisk. Nu håndterer hun mortérgranater og udfører førstehjælp på frontlinjen.
Da hun meldte sig, blev hun mødt med det klassiske “du kan enten arbejde med dokumenter eller lave borsjtj.” Men Foxy var ikke interesseret i at skære grøntsager – hun ville ud og kæmpe. Så hun skiftede enhed og blev en del af et mortérteam i Bakhmut.
“I starten oplevede jeg lidt sexisme,” siger hun. “Men jeg føler ikke, jeg skal bevise noget mere.”
Kateryna, 21, er endnu en, der har tænkt sig at skrive historie. Hun er pilot i en Mi-8 redningshelikopter og håber at blive Ukraines første kvindelige kamphelikopterpilot.
Krigen har ændret alt – men hæren halter bagefter
Selvom Ukraine har åbnet for kvinder i militæret, er systemet stadig ikke helt klar til dem.
Kvinder må selv skaffe uniformer og beskyttelsesudstyr, fordi hæren ikke har nok tøj og støvler, der passer til dem.
Organisationer som Veteranka og Zemliachky forsøger at hjælpe ved at samle penge til udstyr specielt designet til kvinder.
Men det stopper ikke der.
Kampen fortsætter også uden for slagmarken
Selv når russerne ikke regner bomber ned, må de ukrainske soldater kæmpe mod en anden fjende: seksuel chikane og diskrimination.
Kvinder i militæret fortæller om upassende bemærkninger og overgreb, men der har ikke været nogen officielle måder at anmelde det på – før nu.
I januar lancerede det ukrainske forsvarsministerium en hotline for seksuel chikane og planlægger at oprette en enhed, der kun fokuserer på ligestilling i hæren.
Men for mange af de kvinder, der allerede kæmper i skyttegravene, er den egentlige kamp ikke mod sexisme – det er mod fjenden.
“Vi kæmper for Ukraine – ikke for at bevise noget”
Tilbage i en mørk kælder ved fronten i Bakhmut gør Witch og hendes hold sig klar. 19-årige Kuzya tjekker sit mortér-sigte, mens de forbereder sig på at affyre endnu en salve.
Få måneder tidligere blev Kuzya’s kæreste dræbt i kamp. Witch har en 7-årig søn, hun knap har set i et år.
Men her, i krigens mørke, finder de styrke i hinanden.
Ukraine er midt i sin største eksistentielle kamp. Og kvinderne i hæren er ikke bare med for at bevise noget. De er der, fordi de tror på deres land, deres sag og deres evner.
Når krigen engang slutter, vil mange af dem blive. For som Witch sagde:
“Militæret er ikke bare et job. Det er en livsstil.”