Tech

Kvinder i front: OnePlus’ nye kortfilm viser, at eventyr ikke kun er for mænd

De fleste af os kan uden problemer nævne mandlige eventyrere som Marco Polo, Columbus og – ja, selv den fiktive Indiana Jones.

Kvinder i front: OnePlus’ nye kortfilm viser, at eventyr ikke kun er for mænd
Foto: OnePlus

Men hvad med de kvinder, der brød grænser, udforskede ukendte egne og viste verden, at eventyrlyst ikke har nogen køn?

I anledning af Kvindernes Internationale Kampdag lancerer OnePlus en ny kortfilm, der sætter fokus på kvindernes ofte oversete bidrag til opdagelsesrejsernes historie.

En rejse i kvinders fodspor

Kortfilmen, der får premiere i morgen, er optaget med den nyeste OnePlus 13 og fremhæver kvindelige opdagelsesrejsende, der har formet verden, som vi kender den i dag.

Med et moderne tvist dokumenterer filmen britiske Elise Wortleys genskabelse af den legendariske britiske bjergbestiger Dorothy Pilleys 174 km lange ekspedition tværs over Korsika – og det hele er gjort med autentisk historisk udstyr.

Med sig på rejsen har Elise to andre powerkvinder:

Den spanske bjergbestiger Edurne Pasaban, der som den første kvinde har besteget alle verdens 14 bjergtoppe over 8.000 meter, og finske Lotta Hintsa, tidligere Miss Finland og nu erfaren bjergbestiger.

Sammen dokumenterer de deres tre dage lange rejse fra Bastia til Vero-dalen, hvor de genskaber en historisk ekspedition, der alt for sjældent får den opmærksomhed, den fortjener.

Advarsel til alle Pinterest brugere: Vil bruge dine billeder til at træne AI

Læs også: Advarsel til alle Pinterest brugere: Vil bruge dine billeder til at træne AI

Kvinderne, der går forrest

Elise Wortley, grundlægger af projektet Woman with Altitude, har gjort det til sin mission at kaste lys over kvindelige opdagelsesrejsende, som historiebøgerne ofte har glemt.

Hendes tilgang er unik: Hun genskaber ekspeditioner ved kun at bruge datidens udstyr og tøj.

Tænk tunge uldfrakker, læderstøvler og ingen moderne hjælpemidler – Elise viser, at eventyr handler om at forbinde sig med naturen, ikke kun at erobre den.

Edurne Pasaban har en imponerende historie bag sig. I 2010 skrev hun sig ind i historiebøgerne som den første kvinde, der besteg alle bjerge over 8.000 meter.

Ud over bjergbestigning er hun en eftertragtet foredragsholder, hvor hun bruger sine erfaringer fra ekstreme ekspeditioner til at inspirere andre.

Hendes fond støtter også uddannelsesinitiativer for børn i Nepal, hvilket vidner om hendes dybe forbindelse til Himalaya-regionen.

Lotta Hintsa bryder også med stereotyperne.

Hun gik fra at være Miss Finland i 2013 til at blive en erfaren bjergbestiger, der foretrækker ekstreme højder, tekniske ruter og selvforsynende ekspeditioner – helst uden supplerende ilt.

Lotta er en stærk stemme for kvinder, der leder i bjergene og beviser, at det at være feminin og stærk sagtens kan gå hånd i hånd.

En teknologi, der holder trit med eventyret

Det er ikke kun kvindernes præstationer, der stjæler rampelyset i filmen.

OnePlus 13 spiller også en hovedrolle som det perfekte værktøj til ekstreme ekspeditioner.

Med funktioner som Glove Touch og Aqua Touch 2.0 kan telefonen bruges med våde hænder eller handsker – en nødvendighed, når du hænger på en bjergside i Korsika.

Telefonens Dual Exposure-kamera leverer imponerende billeder under svære lysforhold, og den forbedrede vand- og støvbeskyttelse sikrer, at OnePlus 13 kan klare selv de hårdeste omgivelser.

Når historien bliver hel igen

Med denne kortfilm ønsker OnePlus at bryde med den mandsdominerede fortælling, vi ofte møder i historiebøgerne.

For hvorfor skal vi kun lære om Columbus og Polo, når kvinder som Dorothy Pilley, Alexandra David-Néel og Nan Shepherd har bidraget mindst lige så meget til vores forståelse af verden