Kvindelige atleter skal nu kønstestes: Er vi tilbage i 50’erne?

Verden kalder på ligestilling, men World Athletics har tilsyneladende misforstået opgaven.

Nu skal alle kvindelige atleter bestå en kønstest for at få lov til at konkurrere.

Er det her sport, eller en ny omgang sportslig mistillid?

Kønsdetektiven og bokseren, der bare ville bokse

I et forsøg på at beskytte “integriteten af sporten” (altså sporten og ikke kvinderne, tydeligvis), har World Athletics besluttet, at kvindelige atleter fremover skal bekræfte deres biologiske køn.

Hvordan? Med en kindpodning eller en blodprøve. Fordi intet siger fair play som en bomuldspind op i næsen og tvivlens skygge i øjnene.

Ifølge World Athletics er det vigtigt at sikre, at ingen med “testosteronfordel” konkurrerer i kvindekategorien.

Tag for eksempel bokseren Imane Khelif, som trods at være født kvinde og have det stående i passet, stadig skulle stå skoleret, mens verden mente hun “så for stærk ud” til at være rigtig kvinde.

Hun vandt guld. Og dødstrusler. Hendes svar var dog et klokkeklart:

“Lad os nu respektere OL’s principper og lade være med at mobbe.”

Word, Imane.

Kvindekroppen under lup og i laboratoriet

Initiativet kommer to år efter, at transkvinder blev udelukket fra kvindelige konkurrencer. Og nu udvides det altså til biologisk testning af alle kvinder.

Vi har før hørt, at kvinders sport skal beskyttes, men spørgsmålet er, om den her type kontrol ikke bare skaber mistro og sætter ligestillingen 20 år tilbage.

Hvis man vil støtte kvinder i sporten, kunne man måske starte med lige løn, flere sponsoraftaler og… du ved, respekt?

Men hey, i det mindste kan man vælge mellem to testmetoder. Og ingen af dem involverer et gammeldags kønscertifikat fra 1800-tallet. Fremgang?