Kvindekamp

Kvindelig værnepligt rykkes frem endnu engang: Starter allerede i 2025

Hvis du fylder 18 efter 1. juli i år, så står der muligvis kaserne og camouflage på dagsordenen.

Kvindelig værnepligt rykkes frem endnu engang: Starter allerede i 2025
Foto: U.S. Army photo by Sgt. Aaron Daugherty, Public domain, via Wikimedia Commons

Glem alt om charterferier, sabbatår og lidt for mange spritz i Sydfrankrig.

Hvis du fylder 18 efter 1. juli i år, så står der muligvis kaserne og camouflage på dagsordenen.

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen har nemlig meddelt, at kvindelig værnepligt bliver en realitet allerede fra denne sommer, et par år tidligere end planlagt.

LA i hopla (eller bare i hop)

Det betyder, at kvinder nu også skal trække lod til Forsvarets Dag og, hvis uheldet (eller heldet?) er ude – trække i uniform, akkurat som mændene.

Det er selvfølgelig et skridt mod ligestilling. Eller, som nogen vil sige: Endelig får kvinder lov til også at blive tvunget ind i noget, de ikke selv har valgt.

At det overhovedet sker nu og ikke i 2027, skyldes at Liberal Alliance har fået en hurtig politisk åbenbaring.

Først sagde de nej, så sagde de måske, og nu siger de: “Okay, vi vil ikke stå i vejen”. Kort sagt: Politikerne spillede politisk poker, og kvinderne fik regningen.

Kvinde nægter at fægte mod transkønnet modstander: Bliver belønnet med penge og pris

Læs også: Kvinde nægter at fægte mod transkønnet modstander: Bliver belønnet med penge og pris

“Vi er klar, tror vi”

Ifølge fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard er Forsvaret klar til at tage imod flere kvinder.

Han nævner, at 25 procent af de værnepligtige allerede er kvinder, og at det hele nok skal gå.

Men hvis man spørger kvinderne selv, er det måske ikke helt så gnidningsfrit.

Der er allerede blevet peget på, at udstyr som bh’er, støvler og rygsække ikke ligefrem er lavet til kvindekroppe, med gnavesår og ondt i ryggen som resultat.

Og let’s be honest, det er svært at forsvare Danmark, når man har en sports-bh, der føles som en fælde.

Kvinde dømt for at holde et skilt med ordene: “Vil du snakke?”

Læs også: Kvinde dømt for at holde et skilt med ordene: “Vil du snakke?”

Gen Z presser på: Menstruationsorlov skal være næste skridt for arbejdspladsen

Læs også: Gen Z presser på: Menstruationsorlov skal være næste skridt for arbejdspladsen