Kvindelig astronaut afslører det hårdeste ved at være strandet i rummet

Forestil dig, at din otte-dages arbejdsrejse pludselig bliver til et næsten ti måneder langt ophold – i rummet.

Det lyder som plottet i en sci-fi-film, men for astronaut Sunita ‘Suni’ Williams er det virkelighed.

Strandet siden juni

Siden juni sidste år har Suni Williams og hendes kollega Barry ‘Butch’ Wilmore været strandet ombord på Den Internationale Rumstation (ISS).

Deres mission skulle oprindeligt have varet otte dage, men tekniske problemer med Boeing Starliner-rumfartøjet gjorde hjemrejsen for risikabel.

Nu må de vente på en ny SpaceX-mission i marts for endelig at komme hjem.

Usikkerheden er den største udfordring

Selvom Williams har holdt hovedet koldt under det lange ophold i vægtløs tilstand, indrømmer hun, at det hårdeste ikke er at svæve rundt i rummet, men den usikkerhed, hendes familie på jorden står over for.

“Det sværeste er, at folkene på jorden ikke ved præcis, hvornår vi kommer hjem,” fortalte hun ærligt. “Al den usikkerhed er nok det mest udfordrende.”

Selv for en erfaren astronaut som Williams, der tidligere har tilbragt over 322 dage i rummet, er dette ophold noget helt særligt.

Hun afslørede endda, at hun er begyndt at glemme, hvordan det føles at gå.

“Jeg har været heroppe så længe, at jeg har svært ved at huske, hvordan det er at gå,” sagde hun. “Jeg har hverken gået, siddet eller ligget ned. Det behøver jeg ikke her. Jeg kan bare lukke øjnene og svæve lige her.”

At vende tilbage til jorden bliver en udfordring

Når Suni Williams og Barry Wilmore endelig vender tilbage til jorden, venter der dem en hård genoptræning.

Dr. Vinay Gupta, en lungespecialist og veteran fra det amerikanske luftvåben, forudser, at de vil have brug for mindst seks ugers intensiv genoptræning.

“De skal lære at gå igen og genvinde deres muskelstyrke,” forklarer han. Selv med daglig træning ombord på rumstationen mister astronauter stadig knogletæthed og muskelmasse i rummet.

Den vægtløse tilstand betyder nemlig, at kroppen ikke får den samme naturlige træning, som vi andre gør ved blot at gå rundt her på jorden.

Proaktiv kræftscreening

Ud over de fysiske udfordringer er der også bekymring for, hvor meget stråling astronauterne er blevet udsat for. Dr. Gupta anbefaler en særlig indsats for kræftscreening, da langvarige ophold i rummet øger risikoen for helbredsproblemer.

“Hvis jeg var deres læge, ville jeg overveje en mere proaktiv tilgang til kræftscreening,” siger han.

Når Williams og Wilmore lander sikkert tilbage på jorden, bliver det afslutningen på en usædvanlig rumrejse. Men for Williams vil det nok være de første skridt på jorden, der føles som den største bedrift.