AI, blodtryk og sofaen: Kan en app forhindre, at flere kvinder (og mænd) får stroke?

Forestil dig, at noget så usexet som dit blodtryk – målt hjemme i sofaen mellem Netflix og nul mails i indbakken – faktisk kan redde dit liv. Ikke med løftede pegefingre eller endnu en “husker du at leve sundt?”-kampagne, men med kunstig intelligens, data og teknologi, der arbejder for dig. Det er præcis dét, forskere fra Aalborg Universitet er i gang med at teste. Og ja, det er faktisk ret vildt.

Stroke er ikke længere kun noget, der rammer “de ældre”. Flere og flere yngre voksne bliver ramt – midt i arbejdsliv, familieliv og følelsen af at have styr på tingene (spoiler: det har ingen af os). Samtidig er risikoen socialt skævt fordelt. Hvis du ikke har en lang uddannelse og ikke lige får booket lægetider i god tid, er sandsynligheden for, at du opdager et forhøjet blodtryk, markant mindre. Og netop forhøjet blodtryk er den største risikofaktor for stroke.

Når sundhedsvæsenet ikke når dig – må teknologien gøre det

Ph.d.-studerende Louise Juhl fra Aalborg Universitet siger det ligeud: Mange af dem, der er mest udsatte, møder først sundhedsvæsenet, når det er akut. Altså når skaden allerede er sket. Derfor rykker hun – sammen med Netcompany og Hjernesagen – forebyggelsen helt hjem i stuerne.

Projektet går i al sin enkelhed ud på at bruge kunstig intelligens og sundhedsdata til at finde ud af, hvem der er i størst risiko – og hvordan man når dem. Smartphones, smartwatches og andre devices kan allerede i dag estimere dit blodtryk via lys, impulser og små bevægelser. Ikke perfekt. Men godt nok til at opdage, hvis noget er galt.

Og nej, det handler ikke om at erstatte lægen. Det handler om at opdage problemer, før du overhovedet overvejer at ringe til klinikken.

En app, der tager dig seriøst – også hvis du ikke taler perfekt dansk

Forskerne er i gang med at udvikle en app, som samler blodtryksmålinger fra forskellige enheder. Måler du forhøjet blodtryk gentagne gange, ryger data direkte videre til en sundhedsprofessionel – typisk en sygeplejerske – som vurderer, om der skal følges op.

Appen testes allerede nu i blandt andet Bilka-varehuse rundt om i landet (ja, mellem havregryn og toiletpapir). Og interessen er stor. Også blandt borgere, som normalt ikke er dem, der downloader sundhedsapps for sjov.

Men der er bump på vejen. Sprog og digitale vaner er en reel barriere i udsatte områder. Derfor arbejder projektet med AI-baseret oversættelse, så appen bliver flersproget. Ikke fancy tech for tech’ens skyld – men et konkret skridt mod mindre ulighed i sundhed.

Det behøver ikke være perfekt – bare godt nok

Louise Juhl siger noget vigtigt, som sundhedsvæsenet nogle gange glemmer: Det afgørende er ikke, om hjemmemålingen er en anelse mindre præcis end hos lægen. Det afgørende er, at den får folk til at opdage risikoen og handle på den. Ændre livsstil. Søge hjælp. Starte behandling i tide.

Når projektet afsluttes i 2027, er målet at have en færdig løsning, der kan bruges i praksis – først i udsatte områder og senere bredere. Og på sigt måske også til andre livsstilssygdomme.

Så nej, en app kan ikke løse alt. Men hvis kunstig intelligens kan fange det forhøjede blodtryk, du ikke vidste, du havde – før det bliver farligt – så er det måske ikke så dumt at lade teknologien blande sig lidt i dit liv alligevel.

Og hey: Hvis din sofa kan være stedet, hvor du forebygger en stroke, så er det måske den sundeste undskyldning for at blive siddende lidt længere.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.