Gadgets

Kvinde tjener 40.000 kr. på TikTok-video: Brugte kun ét minut på at lave den

Ellie afslørede de tre hovedmåder hun bruger til at tjene penge på Tiktok.

Kvinde tjener 40.000 kr. på TikTok-video: Brugte kun ét minut på at lave den
Foto: Deposit Photos
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 6. februar 2025

Hvis du nogensinde har brugt timer på at perfektionere en TikTok-video kun for at få ti likes, så gør dig klar til at krumme tæer.

Ellie Devanny postede en video om legetøjsmakeup til børn i marts 2024 – uden at forvente noget som helst.

Et år senere triller pengene stadig ind, og nu afslører hun, præcis hvordan det skete.

Fra nul indsats til store indtægter

Ellie, der kun har 17.000 følgere, delte i en ny video, hvordan hendes klip gik viralt og opnåede 4,1 millioner visninger.

Ifølge hende selv brugte hun “næsten ingen tid” på at lave videoen – og alligevel har den genereret en indkomst, mange ville drømme om.

“Jeg troede, videoen var lort,” indrømmede hun.

“Men den er min mest sete nogensinde.”

Og tallene lyver ikke: alene i den første måned solgte videoen 1.600 produkter og skaffede hende omkring 2.800 pund (ca. 24.000 kr.) i kommission.

De efterfølgende måneder fortsatte med at bringe penge ind:

  • 753 pund (6.500 kr.)
  • 122 pund (1.000 kr.)
  • 182 pund (1.600 kr.)
  • 301 pund (2.600 kr.).

Samlet set har videoen indbragt 4.611 pund (ca. 40.000 kr.) – og den tjener stadig penge i dag.

Er dine dæk lovlige? Sådan aflæser du dækkets alder på få sekunder

Læs også: Er dine dæk lovlige? Sådan aflæser du dækkets alder på få sekunder

Hvordan kan én TikTok-video blive en passiv indkomst?

Ellie afslørede, at der er tre hovedmåder at tjene penge på TikTok:

  • TikTok Shop: Hvis folk køber noget via hendes link, får hun kommission.
  • Creator Programme: Længere videoer giver direkte udbetalinger baseret på views.
  • Brand deals og reklamer: Populære videoer kan tiltrække sponsorer.

Men hemmeligheden bag hendes virale succes? Timing og trends.

“Jeg brugte en populær lyd, og emnet ramte en nerve hos folk,” forklarede hun.

Reaktionerne var delte. Nogle var imponerede og inspirerede:

“Det er altid de videoer, man gør mindst ud af, der bliver de største hits!” skrev en bruger.

Andre var mindre heldige. En frustreret TikTok’er kommenterede: “Jeg fik 23 millioner visninger, men fordi min video ikke var lang nok, tjente jeg 0 kr.”

Kvinder halter bagefter mændende på it-sikkerhed – er du én af dem?

Læs også: Kvinder halter bagefter mændende på it-sikkerhed – er du én af dem?

Går direkte efter kvinderne: ASUS har lavet en mus med duft

Læs også: Går direkte efter kvinderne: ASUS har lavet en mus med duft