Verden

Kvinde får hemmeligt nødsignal på tankstation: “Han venter lige udenfor”

Forestil dig, at du bare skal hurtigt ind og tisse – og i stedet bliver midtpunkt i noget, der minder om første scene i en True Crime-dokumentar.

Kvinde får hemmeligt nødsignal på tankstation: “Han venter lige udenfor”
Foto: KSL
Camilla Hansen
Af Camilla Hansen 25. marts 2025

Det var præcis, hvad der skete for en kvinde i Utah, da hun 8. marts besøgte en tankstation og pludselig fik stukket en håndskrevet seddel i hånden af en fremmed kvinde, der skælvede og sagde: “Giv den her til politiet… han står lige udenfor.”

Yup. Tankstationen blev pludselig Ground Zero i en vaskeægte kidnapningssag.

Tusch, toilet og total panik

Den anonyme heltinde havde egentlig bare gjort et hurtigt pitstop med familien, men blev pludselig blandet ind i noget langt mere alvorligt end dårlig tankstationskaffe.

Efter hun havde fået sedlen og bekræftet at hun ville hjælpe, spillede hun det koldt: Hun filmede manden, der ventede udenfor, memorerede bilen (en Chevrolet Equinox – ikke det mest diskrete køretøj i USA), og ringede til politiet, mens hun fulgte dem på afstand for at fange nummerpladen.

James Bond, men i yoga pants og med børn på bagsædet.

25-årig officer skriver historie: Første kvinde til at gennemføre militærets Ranger-konkurrence

Læs også: 25-årig officer skriver historie: Første kvinde til at gennemføre militærets Ranger-konkurrence

Politiet rykker ud – og han havde alt at skjule

Kort efter blev bilen stoppet af en betjent, og her blev det hurtigt klart, at noget ikke stemte. Kvinden i bilen var rystet og “opførte sig mærkeligt”.

Manden? Han prøvede først med en falsk ID og havde, ifølge kvinden, både slået hende og taget hendes telefon, da han begyndte at anklage hende for utroskab tidligere den morgen.

Ifølge retsdokumenterne nægtede han hende at komme ud af bilen og ændrede ruten på vej til hendes arbejde – klassisk kontroladfærd med psykopat-vibes deluxe.

Kvinden bag redningsaktionen? En vaskeægte hverdagshelt

Den anonyme kvinde, der slog alarm, blev tilbage på ruten for at sikre sig, at politiet nu virkelig greb ind. “Jeg var bare bange for, at hun ville sige ‘jeg har det fint’, og så endte med at blive kørt væk igen,” sagde hun. Og ja – det er den slags mavefornemmelser, der redder liv.

Love letters from the 1800s? Ja tak

Læs også: Love letters from the 1800s? Ja tak

1 milliard dollars forsvundet fra Elon Musks “effektiviserings”-projekt

Læs også: 1 milliard dollars forsvundet fra Elon Musks “effektiviserings”-projekt