Kvindekamp
Kvinde dømt for at holde et skilt med ordene: “Vil du snakke?”
Det kan være svært at vurderer i sager, hvor intentionen ikke er tydelig.
En 64-årig kvinde er blevet dømt for at stå udenfor en abortklinik i det sydlige England med et skilt, der tilbød en samtale.
En sag, der nu rejser spørgsmål om ytringsfrihed i Storbritannien.
Et skilt og en dom
Livia Tossici-Bolt blev fundet skyldig i at overtræde en såkaldt bufferzone-lov, da hun i 2024 stod nær en abortklinik med et skilt, hvor der stod:
“Her for at snakke, hvis du har lyst.”
Ifølge hendes forsvarere stod hun stille og talte kun med forbipasserende, som selv ønskede kontakt.
Problemet var bare, at hun befandt sig inden for en 150 meter zone omkring klinikken, hvor det nu er forbudt at “påvirke” andre.
Dommeren idømte hende en betinget dom og sagsomkostninger på omkring 230.000 kroner.
Retten indrømmede dog, at skiltet hverken nævnte abort, graviditet eller religion, og at ingen blev set forulempet.
Ytringsfrihed på prøve
Livia, som kalder situationen “surrealistisk”, siger, at hun ikke protesterede, ikke prædikede og ikke generede nogen.
Hun tilbød blot samtale i et offentligt rum, og det kostede hende en dom.
“Ytringsfriheden er i krise i Storbritannien,” sagde hun efterfølgende og understregede, at hun overvejer at anke.
Den amerikanske regering har allerede udtrykt bekymring over udviklingen, og flere lignende sager. Det har sat fut i debatten om, hvorvidt det er selve troen, der er blevet genstand for lovgivning.
Organisationen ADF International, der har støttet Livia og andre i lignende sager, påpeger, at reglerne er vagt formulerede og derfor farlige for retsprincipperne.
“Kriminalitet bør ikke afgøres af din postkode eller dine overbevisninger,” sagde deres jurist.
Fortsætter udenfor bufferzone
I mellemtiden fortsætter Livia sit frivillige arbejde, bare længere væk fra bufferzonerne.
Hun siger, at hun stadig tror på dialog, og at det ikke burde være kriminelt at stå i et offentligt rum og tilbyde en samtale.
“Jeg mødte mennesker, som følte sig ensomme og havde brug for et øjebliks nærvær. Det burde ikke defineres som chikane,” sagde hun.