Dit parforhold
Kvinde deler breakup-tips: Sådan kommer du bedst videre
Lauren har selv været igennem sit livs mest brutale breakup.
Der findes to typer mennesker i et breakup:
Dem, der går koldt tyrker på eksen, og dem, der pludselig forvandler sig til en FBI-agent med speciale i sociale medier.
Hvis du hører til den sidste kategori (og let’s be real, det gør du nok), så har TikTok-profilen Lauren J Nicole en besked til dig: Lad. Det. Ligge.
Droppet for veninde
Lauren har selv været igennem sit livs mest brutale breakup.
Hendes eks? Han droppede hende for en veninde, som havde været i billedet under hele deres forhold. Av.
Men i stedet for at græde ned i isbøtten i månedsvis har hun valgt at dele sine dyrekøbte erfaringer – og der er især én ting, du ikke må gøre.
“Du bliver nødt til at stoppe med at tjekke på dem. Du tror, det hjælper dig at holde øje med deres liv, at følge deres stories og scrolle deres venners profiler. Men du gør det kun sværere for dig selv.”
Når du er mere forelsket i deres potentiale
Kender du den følelse af, at du ikke engang savner personen, men mere den version, du havde bygget af dem i dit hoved? Velkommen til den største break-up fælde.
“Den hårdeste del er at give slip på nogen, jeg aldrig rigtigt havde. Du ved, når du bliver forelsket i deres potentiale og skaber en helt anden version af dem i dit hoved? Yep, det var mig.”
Og ja, det er måske på tide at erkende, at du ikke var hans livs kærlighed – du var bare hans psykolog, mor og gratis terapeut i ét.
Den ultimative regel
Laurens råd er simpelt, men genialt: “Lad dem miste dig, i stedet for at føle, at du har mistet dem.”
I stedet for at bruge dine vågne timer på at analysere deres nye likes og story-opslag, så tag al den energi og investér den i dig selv.
Brug tiden på at blive den bedste version af dig – ikke en FBI-agent med knust hjerte.