Kvinde blev nonne for sin mors skyld: 10 år senere skal hun på første date

Maryanne Braverman var en af dem, der som 17-årig tog skridtet og gik i kloster.

Men efter et årti i Guds tjeneste besluttede hun, at hendes fremtid lå et andet sted – nærmere bestemt i Brooklyn, hvor hun skiftede prædikener ud med kontorarbejde, terapi og… dating.

En flugt forklædt som tro

I 1965 var der ikke mange veje ud af mors hus, medmindre du blev gift eller valgte en karriere som lærer eller sygeplejerske.

Maryanne, der egentlig ville være farmaceut, valgte en tredje mulighed: at blive nonne.

“Min mor var meget kontrollerende, og jeg ville gerne gøre noget, der føltes som mit eget valg,” fortæller hun.

Men ironisk nok var det hendes mors største drøm at få en nonne i familien. Så Maryanne trak i kutten og gik ind i et liv af bøn, velgørenhed og teologiske studier.

Et wake-up call

I klosteret arbejdede hun med udsatte unge, tog universitetskurser og hjalp med alt fra terapi til guitartimer for problembørn.

Og i mange år elskede hun det. Lige indtil hun ikke gjorde.

“Jeg blev brændt ud,” siger hun ærligt. “Jeg elskede arbejdet, men jeg byggede aldrig den religiøse grounding, der skulle til for at blive der resten af livet.”

En terapeut hjalp hende med at sætte ord på tvivlen, og efter en hjerte-til-hjerte-snak med sine medsøstre (der også havde set skriften på væggen) besluttede hun sig for at forlade klosteret.

Hun skrev til Vatikanet, fik en skriftlig “du-er-fri”-erklæring fra paven himself, og så var det slut med nonnelivet.

En tur på p-piller

Men hvordan hopper man fra klosterliv til storbyliv? Maryanne startede i et advokatfirma, fandt en lejlighed i Brooklyn Heights og kastede sig ud i det sociale liv.

“At begynde at date var en helt ny verden,” siger hun grinende. Og som enhver kvinde, der pludselig står på singlemarkedet efter 10 år i cølibat, havde hun ét første stop: Planned Parenthood.

“Jeg vidste alt om uønskede graviditeter fra mit arbejde i klosteret, så det var ren ansvarlighed,” siger hun.

En ny vej

Maryanne ser ikke tilbage på sine nonneår med bitterhed. Tværtimod.

“Det hjalp mig med at gå fra barn til voksen,” siger hun. “Og min mor? Hun var faktisk cool med det. Hun havde haft sin tid til at prale af at have en datter i klosteret.”

I dag er Maryanne 77 og lever et fuldt sekulært liv. Hendes tid i kirken lærte hende meget, men en ting lærte hun på egen hånd: Livet er ikke et løfte om evig troskab – det er en serie af valg.