Kendte

Khloé Kardashian deler intime detaljer: ‘Jeg kan godt lide lidt kant’

Khloé Kardashian er ikke bange for at sige tingene, som de er – heller ikke når det gælder hendes præferencer i soveværelset.

Khloé Kardashian deler intime detaljer: ‘Jeg kan godt lide lidt kant’
Foto: hotrock pictures, CC BY 3.0, via Wikimedia Commons
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 6. marts 2025

I det nyeste afsnit af The Kardashians på Hulu tog samtalen mellem Khloé og hendes bedste veninde, Malika Haqq, en overraskende drejning under en hyggelig fødselsdagstur til Santa Barbara.

Efter et par glas vin kom de to veninder hurtigt ind på mere personlige emner, og Khloé var ikke bleg for at dele lidt om, hvad hun godt kan lide bag lukkede døre.

Spyt på mig

Da Malika i spøg sagde, at hun var ked af at have “slået” Khloé, svarede realitystjernen med et grin:

“Det er fint. Jeg kan faktisk godt lide at blive slået lidt.”

Hun uddybbede med et smil, at hun er til “lidt aggression” og fortsatte med at sige: “Strangulér mig, spyt på mig – hvad end der skal til.” Selvom Khloé hurtigt tilføjede, at hun “bare lavede sjov”, så var Malika ikke overbevist.

“Du laver ikke sjov,” grinede Malika, og dermed var stemningen sat.

Jennifer Coolidge: White Lotus har givet mit sexliv et comeback

Læs også: Jennifer Coolidge: White Lotus har givet mit sexliv et comeback

Mere end bare sjov og ballade

Samtalen startede faktisk helt uskyldigt. Malika drillede Khloé med, at hun ikke ville møde en ny mand, hvis hun ikke begyndte at gå mere ud.

“Du skal forlade huset og lave noget nyt – andet end at se Dateline,” påpegede Malika.

Khloé svarede kækt tilbage: “Jeg går faktisk ud. Men den mand, jeg leder efter, er ikke lige dérude på gaden.”

Hun afslørede også, at hun ikke bruger datingapps som Hinge eller Raya, men i stedet tager tingene i sit eget tempo. For hende handler det lige nu om at fokusere på sig selv og kun invitere det ind i sit liv, der virkelig giver værdi.

På jagt efter kærlighed – men uden hastværk

Det er ingen hemmelighed, at Khloé har haft sine op- og nedture, når det kommer til kærlighedslivet. Men hun er fast besluttet på, at det ikke er slut endnu.

“Det kan ikke være ovre for mig endnu. Jeg siger ikke, at det skal ske, så snart jeg fylder 40, men på et tidspunkt i løbet af mine 40’ere, kan jeg love, at jeg i det mindste har været på én date,” sagde hun i et tidligere afsnit.

Hun afslørede også, at hendes næste kapitel handler om at finde en “forever partner” og om at skille sig af med alt, der ikke længere tjener hende.

Elon Musk får kritik for at dele vildledende påstand om ny Netflix-serie

Læs også: Elon Musk får kritik for at dele vildledende påstand om ny Netflix-serie

Canadisk skuespillerinde fængslet som “kriminel” for at ville arbejde i USA

Læs også: Canadisk skuespillerinde fængslet som “kriminel” for at ville arbejde i USA