Ingen flag, ingen konkurrence: Russiske gymnaster dropper internationale stævner

For de russiske gymnaster blev det et nej tak. I stedet for at stille op som “neutrale” atleter ved de internationale konkurrencer, valgte de at blive hjemme. Deres begrundelse? En solidarisk protest over for holdkammerater, der aldrig fik lov at komme i nærheden af konkurrencerne.

Fra guldmedaljer til geopolitik

Det lyder som en sportsnyhed, men i virkeligheden er det klassisk storpolitik forklædt i glitrende dragter og arabesques. Rusland har altid været en sværvægter i både rytmisk og kunstnerisk gymnastik – især på kvindesiden, hvor atleter ofte er superstjerner i hjemlandet. Men siden invasionen af Ukraine i 2022 har gymnastikverdenen (og sport generelt) været præget af udelukkelser og skarpe linjer.

I marts 2025 besluttede den internationale gymnastikforbund FIG, at 12 russiske atleter måtte konkurrere – men kun som “neutrale”. Altså uden trøjer med russisk flag, uden hymne ved præmieoverrækkelser og uden nogen form for støtte til Putins krig.

Men i stedet for at tage chancen og stille op som individer, meldte samtlige af dem fra.

En solidaritetserklæring – eller en politisk gestus?

Den russiske gymnastikforbund støtter beslutningen og kalder det et svar på “uretfærdige og forudindtagede afvisninger” af andre russiske atleter. Sportens minister i Rusland roste endda beslutningen som “én for alle, alle for én”.

Men det rejser spørgsmålet: Hvor går grænsen mellem personlig integritet og national stolthed – og hvornår bliver sporten gidsel for politik?

For ja, det er prisværdigt at stå sammen med sine holdkammerater. Men det er også værd at spørge, hvem der egentlig taber mest, når sporten bliver lagt på is. De unge gymnaster, der har trænet hele livet for at stå på gulvet? De kvinder, der måske kun har ét internationalt vindue tilbage i deres karriere?

Hvad nu?

FIG har siden 2023 tilladt “individuel neutral deltagelse” for russiske og belarussiske atleter. En model, der skulle balancere mellem at sanktionere staten – men ikke nødvendigvis de enkelte atleter.

Men hvis flere russiske sportsforbund vælger at takke nej til “neutralitet”, står vi med et større problem: At sporten langsomt fragmenterer, og at store begivenheder mister både topatleter og den globale diversitet, som gør konkurrencerne værd at se.

Så selv om det her handler om gymnastik, handler det også om noget større: Hvem får lov til at deltage i verdensscenen – og på hvilke betingelser?