Kvindekroppen
Hvornår begyndte kvinder egentlig at barbere benene?
Der var engang, hvor det var fuldstændig normalt, at kvinder havde hår på benene. Det var ikke en “ting”. Det var bare ben.
Cirka i starten af 1900-tallet, hvor nogen i et mødelokale sagde: “Hør her, gutter… hvad nu hvis vi kunne sælge dobbelt så mange barberblade?”
Boom. En ny kvindelig skønhedsnorm blev født – og den stikker dybere end enhver bikinilinje.
Fra kjoler til knæ – og fra stilhed til skraber
Op gennem 1920’erne blev kjolerne kortere, og pludselig begyndte kvinder at vise mere ben. Og hvor der er bar hud, er der penge at tjene. Gillette, med en iværksætterenergi der ville få Elon Musk til at nikke anerkendende, lancerede i 1915 en barberskraber “til kvinder”.
Ikke fordi kvinderne havde efterspurgt det. Men fordi moden ændrede sig, og nogen så et marked.
Glat = god? Ja, hvis man spørger reklamebranchen
Reklamerne kørte hårdt på retorikken: Glatte ben = feminin, ren, rigtig kvinde. Hår? Uhygiejnisk, uattraktivt, næsten uamerikansk.
Det blev ikke bedre under 2. verdenskrig, hvor kvinder manglede nylonstrømper og i stedet barberede benene og tegnede søm på bagsiden med eyeliner. Ja, du læste rigtigt – ben-søm med makeup. Der er noget både hardcore og ret opfindsomt i det.
Monroe, pinups og det store gennembrud
Men det helt store skift kom i 1950’erne. Marilyn Monroe, Bettie Page og co. gled ind i rampelyset med ben så glatte, at en oliesheik ville blive misundelig.
Det her var ikke længere et spørgsmål om personlig pleje – det var kultur. Det var norm. Det var forventning.
I 1964 viste en undersøgelse, at 98% af amerikanske kvinder barberede deres ben. Og så var det ligesom sat.
Fra norm til nødvendighed – men hvorfor egentlig?
Spørgsmålet er ikke, om man må barbere sig. Selvfølgelig må man det. Men det interessante er: hvordan blev det her en regel, før nogen nåede at stille spørgsmål?
Og svaret er enkelt: Fordi nogen fandt ud af, at de kunne tjene penge på det.
Moralen?
Det er ikke benhår, der er problemet. Det er historien om, hvordan hårfjernelse blev solgt som kvindelighed, fordi et par mænd med habitter og salgsmål sad og tænkte: “Vi har jo allerede kunderne – vi skal bare udvide målgruppen.”
Så næste gang nogen kommenterer på kropsbehåring, så husk: Det er ikke dig, der er unormal – det er marketinghistorien, der er glatbarberet for logik.