Velvære

Hudpleje i 30’erne: Vind over rynkerne før de vinder over dig

I takt med at hormonproduktionen daler, begynder huden at miste lidt af sin spændstighed

Hudpleje i 30’erne: Vind over rynkerne før de vinder over dig
Foto: Pexels
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 10. februar 2025

De tidlige 20’ere handlede om fest, impulsivitet og måske lidt micellar water, hvis man gad fjerne sin makeup. Men når 30’erne rammer, begynder huden at sende små, diskrete påmindelser om, at den altså også har en fremtid at tænke på.

Lidt ekstra trætte øjne, en panderynke, der ikke helt forsvinder, og en hud, der ikke længere bounce’er tilbage som en trampolin – velkommen til voksenlivet.

Men frygt ej! Med de rette ingredienser og en smule rutine kan du snyde tiden og holde huden ungdommelig i mange år endnu.

Hvorfor ændrer huden sig i 30’erne?

I takt med at hormonproduktionen daler, begynder huden at miste lidt af sin spændstighed. Kollagenproduktionen – den magiske ingrediens, der holder huden fast og fyldig – sænkes, og cellefornyelsen går på lavere blus.

Det betyder, at huden ikke bare får sværere ved at reparere sig selv, men også begynder at afsløre de der UV-skader fra festivaler uden solcreme og de lidt for mange jeg skal bare lige have en sidste drink-nætter.

Sund eller sukkerchok? Læge afslører hvilke morgenmadsprodukter du bør droppe som en hot potato

Læs også: Sund eller sukkerchok? Læge afslører hvilke morgenmadsprodukter du bør droppe som en hot potato

De vigtigste ingredienser til hud i 30’erne

For at holde huden frisk, spændstig og glødende i dine 30’ere, bør du kigge efter disse superstjerner i din hudplejerutine:

🧴 Retinol – Din bedste ven, når det kommer til cellefornyelse og kollagenproduktion. Start forsigtigt (med en lav procent) for at undgå irritation, men over tid vil du opdage en mere ensartet hud med færre fine linjer.

🧴 Peptider – De hjælper huden med at producere mere kollagen og elastin, hvilket betyder mere fasthed og færre rynker.

🧴 Øjencreme – Hvis du ikke allerede bruger en, er det nu, du skal begynde! En god øjencreme kan hjælpe med at minimere fine linjer, puffede øjne og mørke rande.

Hudpleje-rutinen, der gør en forskel

Morgen:
☀️ Rens med en mild ansigtsrens
☀️ Påfør et C-vitamin-serum for ekstra glød og beskyttelse mod forurening
☀️ Brug en let øjencreme
☀️ Smør en god dagcreme på, gerne med hyaluronsyre
☀️ Og vigtigst af alt: SPF 30+ (Ja, selv om vinteren!)

Aften:
🌙 Rens grundigt for at fjerne makeup, snavs og dagens stress
🌙 Brug en eksfolierende toner 2-3 gange om ugen
🌙 Påfør et serum med retinol eller peptider (skift eventuelt mellem de to)
🌙 Brug en øjencreme
🌙 Afslut med en nærende natcreme eller ansigtsolie

Kan du stadig feste? Ja – men med omtanke!

Livet stopper ikke, fordi du har ramt 30. Du kan stadig tage på drinks, danse hele natten og tage spontane weekendrejser – men husk nu at drikke rigeligt med vand, rense din hud og smøre en ekstra omgang fugt på dagen efter.

Din hud i 40’erne vil takke dig for det.

Verdens lykkeligste lande: Danmark må tage til takke med sølv

Læs også: Verdens lykkeligste lande: Danmark må tage til takke med sølv

Forkæl dig selv som en dronning: 6 trin til et next level karbad

Læs også: Forkæl dig selv som en dronning: 6 trin til et next level karbad