Hospice-sygeplejerske afslører hvad folk fortryder mest før de dør

Det er ikke mange, der får lov til at høre folks allermest ærlige tanker – lige før de tager deres sidste åndedrag. Men Bronnie Ware, en australsk hospice-sygeplejerske, har gjort præcis det. Og det hun hørte, burde nok få os til at genoverveje, hvordan vi bruger vores tid, hvem vi bruger den med – og hvorfor vi stadig siger ja til ting, vi egentlig ikke har lyst til.

Efter år i palliativ pleje delte hun fem af de mest almindelige dødslejeklager, og spoiler alert: Ingen af dem handler om ikke at have haft nok følgere på Instagram.

1. “Jeg ville ønske, jeg ikke havde arbejdet så meget”

De fleste, især mænd, nævnte arbejdet som den helt store tidsrøver. Ikke fordi det var dårligt, men fordi det stjal øjeblikke med deres børn, partner og det, man i bakspejlet kalder livet.

Og nej, de sagde ikke “jeg fortryder, at jeg ikke tog flere møder på Teams”.

2. “Jeg ville ønske, jeg havde levet mit eget liv – ikke det andre forventede”

Denne her rammer lige i mellemgulvet. Alt for mange havde pakket deres drømme væk og i stedet levet et liv, der skulle gøre alle andre glade. Forældre. Samfundet. Den “rigtige” partner. Den sikre karriere.

Problemet? De endte med at forråde sig selv for at være elsket af andre. Og det efterlod dem tomme.

3. “Jeg ville ønske, jeg havde holdt kontakten med mine venner”

Venskaber ryger ofte bagerst i køen, når job, børn og vasketøj kræver opmærksomhed. Men når døden banker på, begynder mange at savne de gamle grin, dybe samtaler og mennesker, der kendte én før man blev sådan én, der havde et kontorskab.

Så måske skulle du sende den der besked til din gamle ven nu. Ikke “engang snart”.

4. “Jeg ville ønske, jeg havde turdet sige, hvad jeg virkelig følte”

Konfliktskyhed er det mest underspillede giftstof i et menneskeliv. Mange havde slugt følelser, pakket ærlighed væk og bidt i sig for at bevare freden – men endte med bitterhed og forpassede chancer.

Der var kærligheder, de aldrig sagde noget til. Frustrationer, de aldrig fik ud. Og ord, der blev i brystet, indtil det var for sent.

5. “Jeg ville ønske, jeg havde tilladt mig selv at være lykkelig”

Ikke bare lidt glad. Men ægte lykkelig. Mange havde været fanget i hamsterhjul af forventninger og rutiner. De havde bildt sig selv ind, at “det her er bare sådan livet er”.

Men på dødslejet gik det op for dem, at de kunne have valgt anderledes. At lykke i høj grad er noget, man aktivt vælger – men som alt for mange udskyder, til når der bliver “tid”.

Som Bronnie selv skriver:
“Livet er en beslutning. Det er DIT liv. Vælg bevidst. Vælg klogt. Vælg ærligt. Vælg lykke.”

Så hvad gør vi med det her?

Vi kan lægge det i glemmebogen og fortsætte med at jage deadlines, undgå følelser og glemme gamle venner.

Eller vi kan tage en ærlig snak med os selv og spørge:
Er jeg egentlig i gang med at skabe det liv, jeg ikke kommer til at fortryde?

Og hvis svaret er nej… så er det måske tid til at ændre det, mens vi stadig kan.