Økonomi
Har du en god idé? Ny ordning kan give kvindelige iværksættere op mod 250 millioner kroner
Det er vist på tide at sætte gang i kvindernes iværksætterdrømme!
Regeringen har netop lanceret en ny ordning, der giver kvindelige iværksættere mulighed for at få op mod 250 millioner kroner i finansiering frem mod 2030.
Og ja, det er på tide, for kvinder får i dag kun 2 procent af den risikovillige kapital – sammenlignet med hele 90 procent, der ryger direkte til mandlige iværksætterteams.
Så hej hej til kønsbias, og hej hej til en ordentlig bunke kapital!
Fra kønsbias til kapitalboost
Den nye matchfinansiering kommer som en del af iværksætteraftalen fra juni 2024 og administreres af Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO).
Konceptet er simpelt: Hvis en privat investor vælger at skyde penge i en virksomhed, hvor mindst én af stifterne er kvinde, så matcher EIFO investeringen med et særligt risikovilligt lån.
Det er som en ‘buy one, get one free’ – bare med millioner på højkant!
Hvorfor er det nødvendigt?
Selvom vi skriver 2025, er kvinder stadig massivt underrepræsenterede i iværksætterverdenen.
Kun cirka hver fjerde danske iværksætter er kvinde, og den økonomiske støtte halter gevaldigt.
Men det handler ikke om, at kvinder har dårligere idéer eller svagere forretningsmodeller. Det handler om strukturer, kultur og adgang til kapital.
Erhvervsminister Morten Bødskov siger det ligeud:
“Vi har som samfund ikke råd til kun at satse på ét køn. Vi skal udnytte den talentmasse, der er, ellers taber vi gode idéer, arbejdspladser og vækst.”
Og ja, det er svært at være uenig, når det er så tydeligt, at vi går glip af potentiale.
Hvordan fungerer matchfinansieringen?
Den nye ordning betyder, at kvindelige iværksættere potentielt kan få adgang til op mod en kvart milliard kroner i finansiering.
EIFO stiller med en finansieringskapacitet på 117,5 millioner kroner, som matches af private investeringer.
Hvis du har en killer idé og en investor i ryggen, kan du altså få dobbelt op – og det kan være forskellen på succes og fiasko.