Han skrev “HELP” i vejen og blev reddet midt i det australske ingenmandsland

Et sted sydøst for Charleville, 750 kilometer ude i absolut ingenting, sad en mand fast. Hans 4-hjulstrækker druknede i oversvømmede veje, og han var efterladt alene med sine tanker, en enkelt proteinshake og en lyst til at sove i to uger. Spoiler: han kom ud i live – takket være et klassisk “HELP” skrevet i vejen.

Redningen kom i form af to hardcore farmere og et mudret SOS

Efter 48 timer uden kontakt og et landskab der mest lignede en vandret version af Mad Max, var det egentlig meningen, at håbet skulle være opgivet. Men så kom Max og Bronte. Ikke et redningshelikopter-hold, ikke specialstyrker. Bare to gode gamle kvægfarmere på rundtur.

De var egentlig bare ude for at tjekke til deres kreaturer, da de så et enormt “HELP” skrevet i vejen – komplet med pil og det hele. Klassisk Hollywood.
Men det her var ikke film. Det var virkelighed. Og det virkede.

60 km. Til fods. Med ømme fødder og én proteinshake om dagen

Manden havde forladt sin bil og vandret intet mindre end 60 kilometer – hvilket, bare lige til sammenligning, er som at gå fra Aarhus til Randers og lidt videre… i ørkenlignende ødemark. Uden sko med memory foam. Uden snacks. Og med en krop der havde mere salt end væske.

Da Bronte og Max fandt ham, havde han bygget en slags teepee af et gammelt kvægfoder-stativ. Ikke noget fancy. Bare nok til at overleve. Nok til at lade kroppen få lidt skygge. Nok til at pege og sige “ja, det her er mit hjem nu” med et blik, der skreg: “jeg skal bare sove… længe.”

Vegemite og helikopterredning som enhver australsk slutning bør være

Efter redningen blev han kørt tilbage til Brontes og Max’ gård. De gav ham vand. Og – selvfølgelig – Vegemite på kiks. Der er jo grænser for, hvor blød man må blive, selv efter en livstruende oplevelse.

Kort efter blev der sendt en redningshelikopter fra LifeFlight, og manden blev indlagt på hospital i Charleville. Ifølge redderne var han udmattet, solskoldet og dehydreret – men i live. Og det var det vigtigste.

Moral? Skriv i vejen. Og drop aldrig proteinshakes.

Det her er en af de der historier, man ikke helt ved, om man skal grine, græde eller bare sende den direkte videre til Netflix. En mand, en bil, en ørken, en besked i mudderet og en redning, der kom præcis i sidste øjeblik.

Hvis han ikke havde skrevet “HELP” på den grusvej, havde han formentlig stadig været derude.
Og Max og Bronte havde måske aldrig opdaget ham.
Så næste gang du overvejer, om det nytter noget at række ud – så tænk på manden med mudderbeskeden.

Det kan godt være, dine problemer ikke kræver helikopter.
Men lidt kreativitet og lidt rå vilje? Det kan redde liv. Eller i det mindste din næste onsdag.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.