Gør MeToo danske mænd for bange til kærlighed?

DR’s dokumentarserie “Prinsesse i Alanya” har sat gang i snakken – og ikke kun om kærlighed på tværs af grænser. Serien følger danske kvinder, der rejser til den tyrkiske ferieby Alanya for at finde romantik, nærvær og den såkaldte princess treatment. Men bag sol, strand og flirt gemmer der sig en langt dybere debat: Hvad sker der egentlig med kærligheden i Danmark?

Danske kvinder: “Vi savner romantik”

Flere af kvinderne i dokumentaren giver udtryk for, at de føler sig oversete, ikke begæret eller ligefrem ignoreret i mødet med danske mænd. De efterlyser blikke, initiativ og ja – nogen, der gør kur. I Alanya oplever de i stedet en kultur, hvor mændene tager styringen, komplimenterne flyver, og kvinderne føler sig set.

“Her får jeg lov at være kvinde,” lyder det fra en af deltagerne. Det lyder simpelt – men rummer noget komplekst.

MeToo og mandens nye rolle

I kølvandet på MeToo er der sket et skifte i, hvordan mænd og kvinder navigerer i relationer – især i Danmark, hvor bevægelsen har haft stor gennemslagskraft. Mange mænd er blevet mere forsigtige. De ønsker ikke at overskride grænser, virke påtrængende eller komme til at gøre noget forkert.

Men spørgsmålet er, om forsigtigheden i nogle tilfælde er blevet til passivitet? Er det blevet så svært at afkode flirten, at nogle mænd helt lader være?

Handler det i virkeligheden om behovet for opmærksomhed – og et kig indad?

Det er nærliggende at pege på danske mænd som årsagen til, at nogle kvinder søger romantik udenlands. Men måske bør vi også stille det svære spørgsmål: Handler det lige så meget om kvindernes behov for konstant bekræftelse og opmærksomhed? I Prinsesse i Alanya beskrives længslen efter “at føle sig som en dronning” – men hvad sker der, når den følelse bliver afhængig af ydre stimuli?

Måske handler det ikke kun om, at danske mænd er blevet tilbageholdende, men også om, at nogle kvinder har vænnet sig til en form for opmærksomhed, som ikke nødvendigvis er bæredygtig i længden. En opmærksomhed, der næsten bliver en identitetsmarkør. Hvis det at føle sig set bliver synonymt med at blive bejlet til, rost og forgudet – er det så kærlighed, eller er det jagten på anerkendelse?

Det betyder ikke, at kvinder skal “nøjes” eller bære skylden. Men måske er det værd at kigge indad og spørge: Søger jeg kærlighed – eller bare nogen, der ser mig hele tiden? I en tid hvor både mænd og kvinder er i gang med at genopfinde deres roller, kunne lidt selvrefleksion være en vigtig del af løsningen.

Hvad skal der til?

Vi står et sted, hvor begge køn famler lidt. Kvinder savner initiativ. Mænd frygter at gøre noget forkert. Og midt i det hele flyver kærligheden – og romantikken – måske lidt under radaren.

Spørgsmålet er, hvordan vi finder hinanden igen. For uanset om det er i København eller i Alanya, er længslen den samme: At blive set, elsket og respekteret.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.