Viralt

Glem konger og høvdinge – for 5.000 år siden var det kvinderne, der regerede

Et nyt fund i Spanien har arkæologerne til at genoverveje, hvem der egentlig sad på tronen for 5.000 år siden.

Glem konger og høvdinge – for 5.000 år siden var det kvinderne, der regerede
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 16. februar 2025

Vi har længe fået tudet ørerne fulde om konger, høvdinge og store mænd, der har formet historien.

Men hvad nu, hvis magten i virkeligheden lå i hænderne på kvinderne? Et nyt fund i Spanien har arkæologerne til at genoverveje, hvem der egentlig sad på tronen for 5.000 år siden.

Perler, prestige og et overraskende fund

I en grav i det sydvestlige Spanien har forskere afdækket en nærmest skandaløst overdådig begravelse. 270.769 perler, primært lavet af muslingeskaller, er fundet blandt resterne af 15 kvinder – og forskerne mener ikke, det er tilfældigt.

Det ville tage over 200 dage, hvis 10 personer arbejdede 8 timer dagligt, for at fremstille denne enorme mængde perler.

Det antyder, at de afdøde kvinder må have haft en enorm social status.

Professor Leonardo García Sanjuán fra universitetet i Sevilla er ikke i tvivl:

“Disse kvinder havde stor betydning. Ingen ville investere så meget arbejdskraft og så værdifulde ressourcer i dem, hvis de ikke var ekstremt betydningsfulde.”

Et samfund styret af kvinder

Perlerne blev brugt til ceremonielt tøj, som kvinderne endda fik lov til at tage med sig i graven. Det tyder på, at de ikke bare havde magt i livet – men også i døden.

Arkæologerne har nu sat sig for at undersøge, om dette kan være et tidligt tegn på et matriarkat – altså et samfund, hvor kvinder sad på magten.

Hvis det viser sig at være tilfældet, kan det vende op og ned på vores forståelse af forhistoriske magtstrukturer.

Mor kunne ikke stoppe med at skælde ud: Så fandt hun svaret i sin egen barndom

Læs også: Mor kunne ikke stoppe med at skælde ud: Så fandt hun svaret i sin egen barndom

Historiens skjulte herskere?

Dette er den største samling af perler af sin slags, der nogensinde er fundet, og det er første gang, forskerne har analyseret fundene samlet.

Mange af skallerne havde stadig en perlemorslignende overflade, og arkæologerne forestiller sig, hvordan kvinderne glitrede i regnbuens farver, når solen ramte deres ceremonielle klæder.

Men spørgsmålet er nu: Var de smykkede kvinder blot dekoration i et mandsdomineret samfund – eller var de faktisk de virkelige herskere?

Historiebøgerne må måske skrive et nyt kapitel.

Kvinde finder mystisk bog under gulvet i 250-årigt hus

Læs også: Kvinde finder mystisk bog under gulvet i 250-årigt hus

TikTok-hekse kaster forbandelser over Trump

Læs også: TikTok-hekse kaster forbandelser over Trump