Genetik på gerningsstedet: 3 banebrydende metoder til mordopklaring

Mordgåder er ikke længere kun forbeholdt kriminalromaner og søndagsepisoder af Forbrydelsen.

Med tre nye DNA-metoder i politiets efterforskningskasse bliver opklaringsarbejdet nu langt mere præcist og potentielt langt mere kontroversielt.

I Danmark er der allerede eksempler på, at metoderne har bidraget til opklaringen af sager, der ellers lå kolde som en midtjysk kælderkartoffel.

1. Familiesøgning

Familiesøgning blev for første gang brugt i Danmark i sagen om mordet på Hanne With, som ellers havde ligget uopklaret hen i 34 år.

Her fandt politiet et delvist DNA-match i deres database ikke til gerningsmanden, men til hans søn.

Den unge mand havde afleveret DNA i en helt anden sag (et uønsket kys til en fest), og det bragte politiet tættere på hans far, en slagter fra Randers, som i 2024 blev dømt for mordet.

Metoden bruger såkaldte STR-markører, korte DNA-sekvenser, der ofte ligner dem, man finder hos nære familiemedlemmer.

Det er hurtigt, effektivt og kan i bedste fald ændre historien for de pårørende.

2. Genetisk slægtsforskning

Hvor familiesøgning kigger efter nærmeste slægtninge i politiets egne databaser, går genetisk slægtsforskning skridtet videre.

Her bruges private DNA-databaser som GEDmatch og FamilyTreeDNA, hvor folk frivilligt har uploadet deres gener i jagten på en ukendt oldefar eller nyfunden fætter.

Metoden blev berømt i USA, da den førte til anholdelsen af ‘The Golden State Killer’.

Her kunne politiet spore sig frem til en fjern slægtning og derfra finde gerningsmanden.

I Danmark er der lagt op til, at politiet må få adgang til de private databaser, men det kræver, at borgerne aktivt har givet samtykke.

3. Mandeslægtsøgning

Sidst men ikke mindst har vi mandeslægtsøgning en metode, der zoomer ind på Y-kromosomet, som kun nedarves fra far til søn.

Det betyder, at man kan finde mandlige slægtninge længere ude i stamtræet: fættere, onkler og fædrebrødre.

Metoden kræver dog, at der opbygges et særligt Y-profil-register, som ikke eksisterer i Danmark endnu, men det gør det fx i Holland, hvor metoden har været brugt til at opklare et mord efter 13 år.

Rejser flere etiske spørgsmål

Selvom de nye metoder giver politiet en stærkere værktøjskasse, rejser de også spørgsmål om etik og privatliv.

Ved du fx, at dit DNA i en kommerciel database kan bruges i en drabsefterforskning, selv hvis det var din søsters datter, der uploadede det?

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.