Fra modefund til mysterium: Den skjulte besked i en 1880’er-kjole

Den victorianske kjole og mysteriet i den skjulte lomme

Forestil dig at finde en vintagekjole, der ikke bare er et modefund, men også et historisk mysterium. Det var præcis, hvad skete for Sara Rivers Cofield, en arkæolog og samler af antikke kostumer, da hun i 2013 købte en victoriansk kjole i en antikbutik i Maine.

Prisen var til forhandling, og for 100 dollars blev hun ejer af et bronzefarvet mesterværk fra 1880’erne. Men det, hun ikke vidste, var, at kjolen gemte på en hemmelighed.

En skjult lomme med kryptiske noter

Da hun undersøgte kjolen nærmere, opdagede hun en skjult lomme under bustlen. Indeni fandt hun to sammenkrøllede ark papir fyldt med ord og bynavne i tilsyneladende tilfældig rækkefølge:

Bismark, omit, leafage, buck, bank

Calgary, Cuba, unguard, confute, duck, Fagan

Håndskrevne noter på kanten af papirerne lignede tidsangivelser, og et påsyet mærke i kjolen bar navnet “Bennett”. Hvem var Bennett, og hvorfor havde nogen brug for et hemmeligt gemmested til disse kryptiske beskeder?

Var det en spionkode? En kærlighedsnote? Eller noget endnu mere gådefuldt?

Internettets detektiver på sagen

Sara lagde sin opdagelse på sin blog og bad om hjælp fra enhver hobby-kodeknækker, der måtte være derude. Spekulationerne tog hurtigt fart.

Nogle mente, at noterne var et hemmeligt kodeord fra en spion under borgerkrigen (selvom kjolen blev dateret til 1880’erne). Andre mente, at det kunne være en form for telegramkode eller måske endda beskeder mellem elskende.

Sagen fangede også opmærksomheden hos en canadisk forsker, Wayne Chan, der i 2018 stødte på gåden online. Som kodeekspert begyndte han at dykke ned i gamle kodebøger – og fandt til sidst nøglen til mysteriet.

Svaret? En victoriansk vejrudsigt!

Efter måneders research opdagede Chan, at de mystiske ord slet ikke var hemmelige beskeder, men faktisk en meteorologisk vejrkode fra 1800-tallet.

På den tid blev vejrrapporter sendt via telegraf, og for at spare penge blev lange rapporter om temperatur, vindhastighed og lufttryk forkortet til enkelte ord.

For eksempel betød “Bismark” (som i Bismarck, North Dakota) stedet for målingen.

“Omit” betød, at lufttemperaturen var 56 grader, mens “leafage” refererede til et dugpunkt på 32 grader. På den måde kunne meteorologer hurtigt sende vejrrapporter uden at betale for en lang telegramtekst.

Ved hjælp af gamle vejrarkiver kunne Chan endda fastslå den præcise dato for beskeden: den 27. maj 1888.

Men hvem var Bennett?

Selvom mysteriet om kodens betydning blev løst, er en ting stadig uafklaret: Hvem var Bennett, og hvorfor bar en person i 1880’erne rundt på en vejrkode i en skjult lomme i sin kjole?

Var det en meteorolog? En budbringer? Eller måske en modebevidst videnskabsnørd fra en tid, hvor vejrudsigter ikke lå lige ved hånden på en smartphone?

For nu forbliver den del af mysteriet uløst, men én ting er sikker: En gammel kjole kan gemme på meget mere end bare stof og syninger. Nogle gange kan den bære et stykke glemt historie – og en god historie fortjener altid at blive fortalt.