Forsvaret gør klar til kvinder med bh’er der gnaver og gasmasker der ikke virker

Fra næste år – måske allerede tidligere – skal danske kvinder ikke bare kunne vælge værnepligten, de skal møde op som alle andre.

Men før man begynder at øve salut og spise leverpostej med skovl, er der ét problem: udstyret. Eller rettere sagt – udstyret, der ikke passer.

Sports-bh’en gnaver

Emmely Søgaard Hansen, tidligere værnepligtig og nuværende medlem af Værnepligtsrådet, siger det, som det er:

“Sports-bh’erne giver skarvmærker. Rygsækkene passer ikke. Og selv gasmaskerne er for store.”

Det lyder som starten på en dårlig joke, men det er virkeligheden for mange kvinder i trøjen. Udstyret er udviklet til mænd – og det mærkes.

Læger, der ikke er vant til at håndtere kvindekroppe. Uniformer, der gnaver. Rygsække, der hænger som på en 8-årig på vej til spejder.

Og så er der de helt lavpraktiske ting, som at bløde igennem sine bukser på øvelse uden mulighed for skiftetøj. Velkommen til Forsvaret anno 2025.

“Det er en supertank, der tager lang tid at dreje”

Ifølge forsker i køn og militær, Thit Gaarskjær Jørgensen, er Forsvaret stadig præget af en kultur, der er “skabt til, af og for mænd”. Hun roser dog, at der er kommet advisory boards og politiske initiativer, som forsøger at gøre op med det.

Men mange frygter, at den praktiske virkelighed halter efter. Når kvinder nu ikke bare kan, men skal stille til værnepligt, er det ikke nok at tilbyde en ny rygsæk og kalde det ligestilling.

Hos soldaternes fagforening HKKF kalder næstformand Kurt Brantner det en reel bekymring:

“Infirmerierne er måske ikke gearet til at håndtere de behov, kvinder har – fra menstruationssmerter til graviditet.”

Forsvarskommandoen påpeger, at 24 % af de værnepligtige allerede er kvinder, og at de har kvindelige læger. Men kritikerne savner handling – ikke henvisninger til PowerPoints og panelsnak.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.