Verden

En kræftform der rammer 1 ud af en milliard: Gianna troede, hun havde en blærebetændelse

Det startede med svie og mavekneb. Sluttede med en kræftform så sjælden, at lægerne ikke engang kunne navngive den. Men Gianna nægter at stoppe med at leve – og med at løfte vægte.

En kræftform der rammer 1 ud af en milliard: Gianna troede, hun havde en blærebetændelse
Foto: The Patient Story/YouTube
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 20. april 2025

Gianna Cericola, 28 år og fitnessjunkie fra Philadelphia, var ikke typen, der klagede over småting. Hun trænede regelmæssigt, levede sundt og var ifølge venner og familie “en kriger”. Men en dag i starten af 2024 begyndte hendes krop at sende mærkelige signaler.

“Det føltes som en blærebetændelse. Svie, ondt i maven. Jeg tog på hospitalet, men de fandt ikke noget. Så de sendte mig hjem,” fortæller hun.

Det gik væk. Hun følte sig normal i seks måneder. Og så – ud af det blå – begyndte hun at besvime.

En otte centimeter tumor og en lægelig omgang gætteleg

Gianna røg tilbage på skadestuen, og denne gang viste en scanning en 8 cm stor masse i maven. Først sagde lægerne, det lignede en cyste. Ikke kræft. Ingen panik. Men massen begyndte at bløde, og pludselig var det akut operation.

“Jeg vågnede op efter operationen og fik at vide, at det var kræft. Men de vidste ikke, hvilken slags.”

Ventetiden på svar var ikke bare fysisk hård. Det var psykisk tortur.

“Det tog næsten en måned at få svar. Diagnosen? Desmoplastisk small round cell tumor – en kræftform så sjælden, at den rammer én ud af en milliard.”

Fra grafisk designer til fighter med port og GoFundMe

I dag er Gianna i behandling på Fox Chase Cancer Center og har fået en port indopereret – et lille implantat, der gør det muligt at give kemobehandling direkte i kroppen. Hun har oprettet en GoFundMe, fordi det amerikanske sundhedssystem er, nå ja, en joke, og regningerne vælter ind.

Men hun nægter at lade kræften definere hende. Hun træner stadig, når hun kan. Hun poster updates med ærlighed og attitude. Og hun vil ikke have, at folk skal se hende som “hende med kræft”.

“Det er en vild følelse. At have noget så sjældent, at ingen ved, hvad de skal gøre med det. Jeg ved stadig ikke helt, hvordan jeg skal føle det.”

Det her er ikke en mirakelhistorie. Det er en overlevelseshistorie

Gianna kæmper stadig. Hver dag. Det her er ikke slutningen – det er ikke engang midten. Men det er en påmindelse om, at selv de mest banale symptomer kan dække over noget alvorligt. Og at styrke ikke handler om abs eller PB i squat. Det handler om at rejse sig op, selv når kroppen prøver at tvinge én i knæ.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.