2026 Dyr

Mit kæledyr er min bedste ven – og min værste vane

Jeg elsker mit kæledyr.

Wicki Oppendieck
Af Wicki Oppendieck 25. januar 2026

Jeg elsker mit kæledyr.
Virkelig. Helhjertet. Uden forbehold.

Men hvis jeg skal være helt ærlig – og det skal vi jo her – så er det også min værste vane. Værre end for meget kaffe. Værre end at sige ja til ting, jeg ikke gider. Værre end at tro, jeg bare lige kan scrolle i fem minutter.

For mit kæledyr har gjort mig blød. Og doven. Og fuldstændig ligeglad med, hvordan mit liv ser ud udefra.

Jeg plejede at være sådan en, der kunne tage spontant ud efter arbejde. Drikke et glas vin. Blive hængende. Have planer. Nu står jeg klokken 16.42 og tænker: “Jeg bør nok hjem… den venter jo.” Som om jeg er mor til et meget behåret barn med nul forståelse for overtime.

Og lad os tale om sofaen.

Den startede som min sofa. Nu er det mere et fælles projekt, hvor jeg ligger i kanten som en gæst i mit eget hjem, mens mit kæledyr strækker sig, som om det betaler husleje.

Mit liv styres af rutiner, jeg aldrig selv har valgt. Gåture i regnvejr. Fodertider. Dyrlægeaftaler, der koster mere end min frisør. Og alligevel retter jeg mig. Hver gang. Uden diskussion.

For selvfølgelig gør jeg det.

Mit kæledyr er også grunden til, at jeg bliver hjemme, når jeg burde gå ud. At jeg siger nej, når jeg egentlig godt kunne sige ja. At jeg prioriterer ro, gentagelser og tryghed – forklædt som pels og poter.

Det er min undskyldning. Og min redning.

For når verden larmer, deadlines presser, og mennesker kræver stillingtagen, så er der én relation i mit liv, der er fuldstændig ukompliceret. Ingen forventninger. Ingen forklaringer. Bare tilstedeværelse.

Og ja, det er en vane. En dårlig vane, hvis man spørger mit sociale liv. En dyr vane, hvis man spørger min konto. En begrænsende vane, hvis man spørger mit gamle jeg.

Men det er også den vane, der holder mig nede på jorden. Som giver mig et hjem, jeg har lyst til at komme tilbage til. Som minder mig om, at jeg ikke behøver være interessant, effektiv eller i udvikling hele tiden.

Jeg skal bare være der.

Så ja – mit kæledyr er min bedste ven.
Og min værste vane.

Og ærligt?
Jeg har ingen planer om at stoppe.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.