“Du kan det hele” sagde de. Men de glemte at nævne prisen

Kvinder i dag har adgang til bestyrelseslokalet, egne virksomheder og højere løn end nogensinde før (hvis vi ser stort på løngabet). Men samtidig trækker de stadig det største læs derhjemme, føler sig presset til at smile igennem lort og lavendel, og skal helst ligne nogen, der nyder det.

Velkommen til 2025 – hvor ligestilling på papiret stadig ikke føles som frihed i praksis.

Burnout i blazer og bh

Gia Lacqua, CEO og ekspert i kvindeligt lederskab, har spurgt 750 kvinder på tværs af alder, indkomst og branche, hvordan de egentlig har det. Og svaret? Ikke fantastisk.

• 69 % føler, at intet de gør, er godt nok
• 75 % føler sig presset til bare at “tage sig sammen”
• 72 % mener, de bliver underbetalt
• 61 % føler sig presset til at være perfekte på ALLE fronter
• 54 % arbejder for meget og har svært ved at koble fra
• 46 % føler sig regelmæssigt angste

Altså… det her er ikke bare lidt stress og lidt travlhed. Det er systematisk selvopofrelse pakket ind i girlboss-glimmer.

Den allermest rystende statistik

47 %. Det er den andel af kvinder i undersøgelsen, der har oplevet seksuel chikane, overgreb eller uønsket opmærksomhed på arbejdet. Det er næsten hver anden kvinde. Og det er en del af regningen, vi sjældent taler højt om, når vi hylder kvinder i toppen.

For det handler ikke bare om ambition – det handler om at skulle overleve i arbejdsmiljøer, der stadig belønner tavshed frem for tryghed.

Du kan det hele. Men skal du?

Ideen om at kvinder “kan det hele” begyndte som en frihedserklæring. I dag føles den som et ufravigeligt krav. Du skal være succesfuld. Velplejet. Emotionelt tilgængelig. Økologisk opdragende. Professionelt uimodståelig. Og helst uden at vise sved, træthed eller behov for hjælp.

Men som Gia Lacqua siger: “Vi har vænnet os til dysfunktion. Fordi vi stadig præsterer, stiller ingen spørgsmål. Hverken andre – eller os selv.”

Vejen tilbage til… dig selv?

Så hvad gør vi? Vi starter med at kalde det, hvad det er: en kulturel krise, ikke en individuel fejl.

Vi aflærer, hvad vi er blevet opdraget til at tro:

• At travlhed = værdi
• At hvile = dovenskab
• At succes = andres anerkendelse

Og så øver vi os i noget så radikalt som at spørge os selv, hvad vi egentlig vil. Uden filter. Uden forventning.