Hunden din er ikke uoppdragen, den prøver bare å forstå deg

Hvis du nogensinde har set din hund splitte en sofapude ad, grave i potteplanten eller hoppe op af gæster som om de var lavet af pølse, så har du nok tænkt tanken: “Den er altså bare fræk.”

Men ifølge en erfaren hundeadfærds-ekspert, er det ikke hunden, der er problemet. Det er… ja, os.

Hund + mennesker = misforståelser i snor

Den britiske adfærdsnørd, kendt som The Devon Dog Lady, har brugt over 25 år på at forstå hunde. Og hendes pointe er klar: Din hund er ikke uartig. Den prøver bare at finde mening i det rod af signaler, vi sender.

Og ja – det gælder også, når den bider i din nye Birkenstock, eller når den beslutter sig for at gø af støvsugeren som om den er Djævelens maskine.

Det handler ikke om at fikse hunden

“Det handler om at uddanne mennesket,” siger hun.
Og nej, det er ikke sagt med et overbærende blik og en kop urtete i hånden (okay, måske lidt). Men pointen er god: Når hundens adfærd ikke matcher vores forventninger, så handler det ofte om vores kommunikation. Ikke om ulydighed.

Hoppen? Det lærte du den, da du begejstret klappede den, hver gang den sprang op som hvalp.
Gøen ved døren? Du kvitterede måske med opmærksomhed hver gang.
Træk i snoren? Fordi du følger med, når den gør det.

Hunden gør, hvad den tror, den skal. Du er bare ikke altid lige god til at tale hund.

“De gør deres bedste med den info, de har fået”

Det er den sætning, vi burde sy fast på halsbåndet. Hunde prøver ikke at være besværlige – de prøver at forstå verden med den feedback, vi giver dem. Og de gør faktisk deres bedste.

Så i stedet for at gå i panik over sofaens tilstand, kunne man måske… rette blikket mod sig selv og spørge: “Er det mig, der har været lidt uklar?”

God energi slår godbidder

The Devon Dog Lady foreslår, at vi guider vores hunde med klarhed og venlighed. Drop råb og “fy”-tonen, og fokuser i stedet på at læse deres kropssprog, forstå deres udløsere og sætte tydelige rammer.

Ja ja, det kræver lidt mere end at kaste en snack og håbe på det bedste. Men hey – du valgte selv at få et intelligent dyr med pels og personlighed, ikke en lydløs pyntegenstand.

Den gode nyhed? Du kan lære det

Så nej, du har ikke en uartig hund. Du har en firbenet roomie, der prøver at forstå dine skøre menneskeregler og lidt uforståelig kommunikation.

Og det er faktisk ret sødt.