Musik
Det eneste tidspunkt Pat Bentar var voldelig: Kæmpede mod musikbranchens ‘boys club’
Det endte med, at hun kastede en stol gennem vinduet i Capitol Records.
Forestil dig at have en nyfødt baby, hormonerne kørende i højeste gear, og så bliver du kaldt til møde med dit pladeselskab, der siger:
“Fedt med babyen, men chop chop, tid til at komme tilbage i studiet.”
For Pat Benatar var det præcis dét, der skete i 1985, da hun lige havde født sin datter Haley.
I et nyt interview med sin mand, Neil Giraldo, fortæller hun, hvordan musikbranchen forventede, at hun bare kastede sig direkte tilbage i arbejdet – ammeindlæg og moderinstinkt be damned.
Og ja, det endte med, at hun kastede en stol gennem vinduet i Capitol Records.
Når rockmødre siger fra
Benatar, som i starten af sin karriere udgav album på samlebånd, blev mødt af en musikbranche, der ikke tog hensyn til, at hun nu var blevet mor.
Hendes kontrakt krævede et nyt album hver niende måned, og hendes label gav hende én besked: “Vi venter ikke på dig.”
Mødet, hvor dette blev diskuteret, fandt sted, mens hendes baby var under to måneder gammel, og hun sad og kæmpede med amning, lækager og den altoverskyggende følelse af at skulle forlade sit barn for første gang. Det var simpelthen for meget.
“Det var det eneste tidspunkt, hvor jeg var voldelig i studiet,” siger Benatar og forklarer, hvordan hun i ren frustration greb en stol og sendte den gennem et glasvindue i pladeselskabets bygning.
Og ærligt? Vi forstår hende godt.
Læs også:
Sexisme og rock’n’roll
Benatar var allerede vant til at skulle kæmpe i en branche, der i 80’erne var domineret af mænd. Men at opleve, hvordan hendes karriere nærmest blev sat på pause, fordi hun havde fået et barn, var et wake-up call.
Hun beskriver, hvordan hun måtte tage sin baby med på tour og have hende ventende i en Winnebago udenfor studiet, mens hun indspillede albummet Seven the Hard Way.
“De frøs mine royalties, hvis jeg ikke afleverede albummet til tiden,” fortæller hun. Med andre ord: “Enten leverer du, eller også får du ikke en øre.”
Benatar havde kæmpet med musikbranchens “boys club” før, men det, hun oplevede som nybagt mor, var en helt ny form for kamp.
Læs også: