Skønhed

Den store guide: Skal du bruge børste eller svamp til foundation?

Sandheden er, at der er lidt mere at tage højde for, hvis du vil have dit makeup-game helt i top.

Den store guide: Skal du bruge børste eller svamp til foundation?
Foto: Pixabay
Kathrine Frich
Af Kathrine Frich 10. marts 2025

Når det kommer til at vælge mellem en foundation-børste og en makeup-svamp, kunne man tro, at det bare handler om smag og behag – som at vælge mellem sneakers og stiletter (okay, ikke helt).

Men sandheden er, at der er lidt mere at tage højde for, hvis du vil have dit makeup-game helt i top.

Vi guider dig igennem, så du undgår foundation-fails og ser flawless ud, uanset om du går efter full glam eller en mere naturlig look.

Er foundation-børste eller svamp bedst?

Børste eller svamp? Det er lidt som at spørge, om du er til vin eller cocktails – begge dele har deres tid og sted.

Hverken børsten eller svampen er nødvendigvis “bedre” end den anden, men de giver forskellige resultater.

Hvis du er på jagt efter et full-coverage makeup-look, er foundation-børsten din nye BFF.

Den er nem at bruge, giver dig kontrol over påføringen og virker med stort set alle typer foundation.

Dog skal du lige overveje, hvilken slags børste du bruger, da dens tæthed, størrelse og form kan påvirke dit endelige look.

Hvis du derimod er mere til et dewy, naturligt look, så hiv fat i makeup-svampen.

Den hjælper med at blende foundationen ind i huden, så du får det der lækre “jeg er vågnet sådan her”-udtryk.

Bonus: Det er den bedste undskyldning for at bounce noget rundt i ansigtet – terapeutisk og pænt på samme tid.

Frisør deler 5 tidsløse klip, der får dig til at se yngre ud

Læs også: Frisør deler 5 tidsløse klip, der får dig til at se yngre ud

Kommer an på foundation typen

Hvilken foundation-type passer til hvad? Den type foundation, du bruger, har også noget at sige. Her er en hurtig guide:

  • Flydende foundation: Både børste og svamp virker her – det er lidt som at kunne vælge mellem både kage og is til dessert.
  • Creme foundation: Her er børsten vejen frem. Den hjælper med at blende produktet smukt ind i huden uden det der ‘maler med rulle’-look.
  • Pudder foundation: Hvis du bruger en pudder foundation, så hold dig til en fluffy børste. Svampen kan godt give et lidt pletvist resultat, og ingen gider se ud som om, de er blevet angrebet af en kalkbørste.

Hvordan bruger man en foundation-børste?

Når du har valgt den rigtige børste (og ja, det gør en forskel!), så start med at preppe din hud med primer.

Påfør lidt foundation på hånden, dup børsten i, og start i midten af ansigtet.

Blend med bløde, cirkulære bevægelser og byg dækningen op, til du er tilfreds.

Husk at buffe foundationen ud til hårgrænsen og under kæben, så du undgår den frygtede “maske-effekt”.

Sådan bruger du en makeup-svamp

Svampen er din ven, når du vil have et let og naturligt look.

Gør svampen fugtig (ikke drivvåd, vi skal ikke lave vandkamp her), dyp den i foundation og brug en let ‘bouncing’-bevægelse.

Start i midten af ansigtet og blend udad.

Tip: Hvis du bruger en olie- eller silikonebaseret foundation, så undgå at gøre svampen våd – vand og olie er stadig ikke bedste venner.

Sidst men ikke mindst – rens dine makeup-værktøjer regelmæssigt.

En beskidt børste eller svamp kan ikke bare fucke dit makeup-look op, men også give dig uren hud. Og ingen har tid til den slags drama!

Dermatolog afslører: Det sker der, når du sover med makeup på

Læs også: Dermatolog afslører: Det sker der, når du sover med makeup på

Solariechok: Teenagere starter under UV-lamperne, før de kan købe en øl

Læs også: Solariechok: Teenagere starter under UV-lamperne, før de kan købe en øl