Den Røde Dronning: Hvem var mayakvinden, der blev begravet i blodrød farve?

Fanny López Jiménez er en af de heldige. I 1994 gjorde hun et epokegørende fund i Palenque, Mexico, da hun opdagede en skjult korridor bag et tempels trappetrin.

Bag den smalle åbning ventede et gravkammer, der havde ligget uberørt i over 1.300 år.

Og hvad der gemte sig bag de forseglede stenmure, skulle vise sig at være en af de mest spektakulære mayagrave nogensinde fundet.

Mødet med en blodrød herskerinde

Da arkæologerne omsider løftede låget af den massive kalkstenssarkofag, blev de mødt af et chokerende syn:

Alt var rødt.

Den afdøde kvinde i sarkofagen var dækket fra top til tå af cinnober, et knaldrødt mineral, som mayaerne brugte til at symbolisere blod, liv og genfødsel.

På grund af den ekstreme mængde af dette farvestof blev hun hurtigt kendt som “Den Røde Dronning”.

Et gravkammer fyldt med mystik – og ofre

Graven afslørede ikke kun den røde kvindes sidste hvilested, men også en række gravgaver, der understregede hendes magt:

• En imponerende jade-maske
• Perler og smykker af kostbare materialer
• Obsidianknive og fine nåle lavet af knogler

Men hun var ikke alene. Ved siden af hende fandt arkæologerne to andre skeletter:

• En 12-årig dreng, hvis knogler viste tegn på snitsår
• En 30-årig kvinde med de samme brutale skader

Det stod hurtigt klart, at de var blevet ofret for at ledsage Den Røde Dronning på hendes rejse til efterlivet.

Mayaerne troede, at blodige ofringer sikrede, at sjælen kunne rejse direkte til himlen og måske endda vende tilbage til jorden i en ny form.

Men hvem var Den Røde Dronning?

Selvom hendes gravkammer var overdådigt, indeholdt det ingen inskriptioner, der kunne afsløre hendes identitet.

Forskere spekulerede længe på, om hun kunne være mor til den mægtige mayakonge Pakal, der regerede Palenque i næsten 70 år.

Men i 2012 satte DNA-analyser en stopper for den teori – de to var ikke beslægtede.

Det mest sandsynlige bud er, at Den Røde Dronning var Pakal’s hustru, Ix Tz’akbu Ajaw, som ifølge mayanske skrifter kom til Palenque i år 626 og døde i 672.

Skønhedsidealer, der giver nutidens Botox baghjul

Udover hendes dramatiske begravelse afslørede Den Røde Dronnings kranie endnu en fascinerende detalje: Det var deformeret.

Mayaerne praktiserede en traditionel form for kraniemodifikation, hvor spædbørns hoveder blev bundet og formet for at få en langstrakt og majestætisk profil.

Man mener, at dette var inspireret af majsguden, som blev betragtet som det ultimative ideal for skønhed og magt.

Blod, genfødsel og mayaernes evige livssyn

For mayaerne var døden ikke enden – den var en ny begyndelse.

Deres religion var præget af en tro på, at sjælen kunne genfødes, og at blodofringer sikrede en direkte vej til gudernes rige.

Den Røde Dronnings grav er et af de stærkeste vidnesbyrd om denne tro.

Hendes overdådige begravelse og den massive brug af cinnober tyder på, at hun ikke blot skulle huskes, men at hun skulle vende tilbage.