De rike russerne kaster penger etter britiske barnepiker mens krigen raser

Velkommen til nanny-livet for de superrige i Rusland anno 2025, hvor “Mary Poppins, but make it luxury” er blevet en fuldtidsstilling.

“Kom hjem, skat, der er krig”

Da Catrin Vaughan, 43, fik et desperat opkald fra sin far i Wales, der bad hende komme hjem fra Rusland, hvor hun passede børn for en milliardærfamilie, sagde hun høfligt nej tak.

“De kaster penge efter mig,” sagde hun. Og så var dén samtale vist slut.

Siden 2007 har hun levet det søde nanny-liv i Moskva, og selv efter invasionen af Ukraine og internationale sanktioner mod hendes arbejdsgivere, var hendes loyalitet ikke til moderkagen – men til børneværelset.

Og til lønnen, naturligvis. Med fri bolig, betalte rejser, lægeudgifter og mad inkluderet, er det svært at sige nej, når man kan tjene over fem gange så meget som hjemme i Storbritannien.

“Du lyder som en russisk apologet”

Firmin Shepherd, også 43, faldt nærmest ved et uheld ind i nanny-verdenen under et ophold i Sankt Petersborg.

I dag fungerer han som “English governor” – en slags butler-pædagog-moralsk kompas i ét, med ansvar for at oplære de små oligarker i alt fra bordskik til britisk finesse.

Han indrømmer, at krigen og “nuke”-snakken gav ham grå hår og svedige håndflader. Og når missilforsvarssystemerne i Moskva skyder droner ned over hans tidligere nabolag, bliver det hele lidt… virkeligt.

Men hey – han arbejder for folk, der bogstaveligt talt går i kirke med Putin, så han føler sig relativt sikker. Mere sikker end hvis han skulle bo i en engelsk etagelejlighed med energipriser fra helvede og et lærerjob til 32.000 om året.

Prinsesser, private jets og moralske dilemmaer

Det er Valentin Grogol, der står bag “English Nanny Agency”, og hvis du har brug for nogen til at lære dit barn at citere Shakespeare, mens I flyver til Courchevel, så er han manden. Hans klienter er den slags mennesker, der køber designeroutfits til deres børn, før de lærer at gå.

Men selv med krig, sanktioner og diplomatiske spændinger hængende over hovedet, er efterspørgslen ikke faldet. Britiske nannies er stadig prestige – de er status, accent og pædagogik i én eksklusiv pakke.

Og briterne? De bliver. Ikke for politik. Ikke for eventyret. Men for pengene.

Et job med jetlag og samvittighed

Det er nemt at rulle med øjnene over nogen, der bliver i Rusland for en kæmpe lønseddel. Men det er sværere at afvise muligheden, når man sidder i en toværelses og kæmper med inflation og overarbejde.

For Catrin og Firmin handler det ikke nødvendigvis om politik – men om personlig komfort og karrierevalg i en absurd virkelighed. Og hvis man samtidig kan lære en oligarkunge at sige “excuse me” fremfor at råbe efter personalet, så er det vel en slags verdensforbedring?

Eller noget i den stil.

Vores team kan have anvendt AI til at assistere i skabelsen af dette indhold, som er gennemgået af redaktørerne.